Havørn på film med mere

I morgen er det “Ørnens dag” så det er vel kun passende med lidt ørnefotos! En tur til Højer i flot koldt vejr, bød på masser af havørne, de fleste dog langt ude på vaden. En kraftig østenvind pressede vandet ganske langt væk fra kysten, så selvom jeg ankom omkring højvande, var der langt ud til fuglene:

Vaden var helt kystnært faktisk frosset til is. Her en vibe, netop som der lægges an til landing på det glatte underlag:

En smule længere ude sad en lille gruppe strandskader samt et par hjejler. Læg mærke til havørnen i luften:

Her et par ørne på den delvist tilfrossede vade. En yngre ørn til venstre i selskab med en udvokset fugl. Ungfuglen ses med sort næbspids og mere spraglet fjerdragt. Den voksne fugl har helt gult næb – og hvid hale, som ikke ses her:

Den ældre fugl lettede og kom en smule nærmere min position. Jeg lå ned, men ellers ikke særlig godt camoufleret:

Så snart en ørn letter, skaber det en masse panik blandt vadens øvrige “beboere”. Her en lille gruppe pibeænder der blev “skubbet” nærmere kysten af ørnen for oven:

Også de helt små almindelig ryler virkede til at være bange for ørnene – selvom man skulle tro, de egentlig er en alt for lille mundfuld for de kæmpestore ørne:

Den gamle ørn fløj til min store fornøjelse lidt nærmere og satte sig og spejdede ud over vaden:

Ørnen sad der længe, indtil der igen var faldet ro over vaden. Jeg holdt heldigvis kameraet fast på ørnen (selvom min nakke efterhånden var meget øm!) – for pludselig skete det man kun drømmer om: En enlig ryle kom gående ind, tilsyneladende ligeglad med eller uvidende om ørnen, der befandt sig få meter væk. Ørnen blev blot siddende og betragtede rylen, der langsomt kom nærmere og nærmere. Jeg tænkte egentlig, at sådan en lille ryle ikke var noget ørnen gad bruge tid på – men jeg tog fejl! Nedenfor en lille film sat sammen af optrinnet:

Ret heldigt at være til stede under sådan et optrin – og jeg var faktisk dobbelt heldig den morgen. Sekundet(!) efter jeg havde stoppet optagelsen, lukkede kameraet ned og meddelte at batteriet var tomt. Jeg havde i al min iver over det spændende optrin ikke bemærket, at batteriet var faretruende tæt på afladet – tænk hvis det var sket blot få sekunder før!