To besøg er det blevet til i ugens løb ved Vidåslusen, der har lokket grundet de mange havørne der ifølge DOF-basen i øjeblikket huserer i området. Første besøg var i onsdags, hvor jeg startede med forgæves at lede efter den hvidøjede and ved Kiskelund Plantage. Anden er dog efterfølgende blevet set, så jeg har nok bare ikke kigget ordenligt efter. Ved ankomst til slusen var den lovede opklaring i vejret totalt fraværende, tværtimod var det særdeles blæsende og med byger ind i mellem. En hættemåge dykkede stædigt efter føde i det lave vand, men så vidt jeg kunne se uden resultat:
Billedet ser næsten ud som om det er taget i sort/hvid, men det er ikke tilfældet. Grå dag!
Et par strandhjejler fangede jeg i flugten – fra vejret måske:
Og en lille gruppe pibeænder susede også forbi mod syd:
En enlig klire rastede nær diget, her hårdt beskåret:
Troede først det var en rødben, men bemærk det noget længere tofarvede næb med det karakteristiske lille knæk nedad for enden: Sortklire, her i vinterdragt.
De sædvanlige stamgæster var også på færde, trods vejret:
Jovist, billederne bliver grå og lidt mørke i udtrykket, men gråvejrsbilleder kan faktisk ofte være mere interessante end de sædvanlige “solbelyst fugl på blå baggrund” – hvis man spørger mig.
Et par havørne var der også, men langt ude over vandet, så de billeder blev kasseret. I morges prøvede jeg så igen, hvor målet fra start var havørnebilleder og jeg formåede at sidde “på plads” omkring solopgang. Alligevel nåede ikke mindre end 3 havørne at passere slusen i sydlig retning, mens jeg var på vej fra bilen og ud til slusen. Så var der stille en stund, men efter et par ordenlige byger viste endnu en ørn sig mod nord:
Og så kom de ellers i en jævn strøm, altid en enkelt fugl af gangen og ofte i små serier med en lang pause i mellem. 12 blev det til alt i alt – inklusiv de 3 jeg “missede”. En enkelt ungfugl blev hængende lidt i området:
Den valgte efter ovenstående billede er taget, at tage et par runder ret tæt på min position:
Her ses samme fugl med det fremskudte dige i baggrunden:
Og som alle de andre ørne før den (og efter) gik turen til sidst mod syd:
Af de 12 ørne jeg talte, var kun en enkelt sikker adult – med tydelig hvid hale og uden den sorte næbspids. Et par af ungfuglene var ringmærkede, men det var desværre ikke muligt med en ringaflæsning ved efterfølgende gennemgang af billederne.
På vej tilbage mod bilen lettede en lille flok dobbeltbekkasiner fra en mark og fløj forbi i kraftigt modlys:
Den profil er (stort set) ikke til at tage fejl af!