Eller måske snarere Langtbortistan, for sådan føltes det, da jeg tilbragte de næsten 3 timer i bil for at komme frem til den sjældne sanger, der gennem knap 2 uger har holdt til ved Søgård på sydspidsen af Langeland. Jeg havde tidligere ledt efter en himalayasanger på Mandø uden held og ville gerne have arten med i min sang-quiz – ud over selvfølgelig at opleve arten på dansk jord. Jeg havde regnet med en tur med færgen til Bøjden og dermed tilbringe noget kortere tid i bil – men færgen var netop i dag til reparation. Typisk!
Jeg nåede frem ved 9-tiden. Vejret var “vandkoldt”, diset og lidt trist. Her Søgård, før jagten gik ind:
En anden fugleinteresseret (knap så skør som mig, for han boede nemlig lige om hjørnet i Bagenkop) var allerede på stedet, men havde intet set til sangeren. Det hjalp nok heller ikke, at hørelsen desværre ikke var helt god længere og han derfor ikke kunne høre sangerens karakteristiske kald. Faktisk havde han forsøgt mange dage i streg af få fuglen at se – uden held. Jeg gav mig til at luske lidt rundt i området, der ikke er helt lille – og var heldig efter en lille halv time at høre fuglen kalde et par gange. Vi fik efterfølgende sammen lokaliseret fuglen fouragerende i et brombærkrat. Her et ubeskåret skud, der meget godt viser forholdene på stedet: En meget lille lidt anonym fugl, der konstant vimsede rundt i en masse krat i umuligt lys!
Jeg fik ikke nogle anstændige fotos i hus ved første møde med fuglen, men genfandt den heldigvis efter ihærdig søgen i det ret store område omkring Søgård:
Lukkertiden røg nødtvunget ned på 1/250s grundet akut mangel på lys. Nedenfor et derfor lidt heldigt nogenlunde skarpt skud af fuglen i færd med at fortære en nyindfanget flue af en slags:
Her vel nok det billede, hvor jeg var tættest på sangeren, mon ikke cirka 12 meter:
Et knap så hårdt beskåret skud på samme gren. Her kigges der efter små insekter:
Herefter mistede jeg fuglen af syne og den forholdt sig tavs længe – eller jeg stod blot de forkerte steder! Flere fuglefolk kom til og vi fandt den i fællesskab flere hundrede meter fra mit første møde med fuglen. Denne gang vimsede den rundt i et brombærkrat godt gemt bag nogle meget tætstående træer, der derfor skulle forceres. Mærkelig hobby!
Kort efter ovenstående foto er taget forsvandt fuglen for os igen – og det lykkedes mig ikke at genfinde den. Vejret blev mere og mere diset og jeg besluttede mig for at forlade stedet. Inden hjemturen slog jeg dog lige et smut forbi Dovns Klint på sydspidsen af øen. Der havde i ugen forinden været set kongeedderfugl, men dog ikke de seneste par dage. Vejret var ikke ligefrem optimalt:
Ingen kongeedderfugl i syne, men til gengæld fik jeg en ny art på kortet, som jeg af en eller anden grund havde forsømt indtil nu. Billedet er ret trist af se på – men fuglen er flot:
Ikke så mærkeligt, at det engelske artsnavn for havlit er long tailed duck.
Til slut lidt bonusinfo om den lille himalayasanger, der normalt yngler i Centralasien. Arten er klassificeret som sjældent forekommende i Danmark med få observerede individer årligt. Typisk ses arten i december/januar og dermed lidt senere end den ikke helt så sjældne nært beslægtede hvidbrynet løvsanger, der normalt træffes sidst på efteråret. De to arter ligner hinanden meget, både i udseende og kald:
Ovenstående sammenligning viser meget godt de (subtile) forskelle på arterne. Med forbehold for forskelle i lys/hvidbalance på de to fotos, ses himalayasangeren mere bleg og kontrastløs, kinden hvid og med meget svagt tegnet andet vingebånd. Hvidbrynet løvsanger er mere varmgrøn, mere kontrastrig og med tydeligere andet vingebånd og mere markerede gulhvide striber på tertiærerne. Kinden ses mere “snavset” end hos himalayasangerens mere “rene” udtryk. Kaldene minder også om hinanden (ak!), men kan vel nok med øvelse skelnes. Jeg tilføjer himalayasangeren til sangquizzen en af dagene – og skifter lydfilen til hvidbrynet løvsanger fra sang til kald. Det er nemlig altid kaldet man hører herhjemme og derfor kan identificere arterne på – de synger nemlig slet ikke, når de træffes herhjemme.