Hvinænder ved Mjels Sø

Min jagt på gode billeder af lille skallesluger fortsatte i weekenden, men som overskriften mere end antyder, lykkedes det heller ikke denne gang. Det gjorde nu ikke så meget, for heldigvis stillede en mindre gruppe hvinænder op til fotos i stedet – og den art havde jeg faktisk heller ikke specielt gode billeder af i forvejen. Her en gruppe med en enkelt hun og 3 bejlende hanner, der skiftevis knejsede med nakken for at få hunnens opmærksomhed:

Hunnen selv kunne nu også gøre sig kostbar og indbydende:

Og her i tæt formation med en han:

Jeg burde nok have blændet ned og dermed øget dybdeskarpheden lidt, men de er faktisk meget tæt på her – hvilket betyder at skulle begge fugle være i fokus, ville det nok kræve en blænde på mindst 14 – og det var der slet ikke lys nok til.

Her en flot hun lige efter pudsning af fjer og vask, hvor vingerne efterfølgende strækkes og rystes:

Et flugtskud på ret lang afstand af en enlig han:

En særdeles kontrastrig fjerdragt og dermed ikke verdens nemmeste art at eksponere korrekt!

Her en han i landing – taget lige omkring solopgang og efterfølgende lysnet en smule:

Parringer så jeg ingen af denne gang, som ellers er en noget speciel affære. Gruppen søgte herefter sydpå i søen, mens jeg valgte at fortsætte i nordvestlig retning i min fortsatte søgning efter lille skallesluger. Vi slutter hvinand-serien med en flot trio af andrikker:

Og nu til turens eneste skud af lille skallesluger – på lang afstand kom en trio flyvende og forsvandt desværre i østlig retning – måske til Bundsø, hvis jeg kender mit held ret!

Jeg fortsatte søgningen langs bredden i nordvestlig retning, men fandt kun en enkelt hun på meget lang afstand, der ikke længe efter også valgte at flyve i sydøstlig retning. Suk. Vi slutter med et par trøstpræmier. En smuk krikandrik poserede på nogenlunde afstand. Nu var lyset efterhånden blevet noget hårdt i det:

Og til slut en enlig trolandrik, der konstant holdt øje med mig, men alligevel lod mig komme ind på overraskende kort afstand:

Sollyset fik flotte nuancer frem i fjerdragten, der for den dovne betragter blot ser sort ud:

På vej tilbage mod mit “landgangssted” kom jeg også helt tæt på en halvsovende toppet lappedykker. Det er svært at se på billedet, men det var blæst noget op og ret udfodrende at holde fuglen i søgeren grundet bølgegangen:

Så igen en nitte hvad angår lille skallesluger, men til gengæld et meget godt eksempel på alt det andet der ligger og venter på en derude – hvis man bare kommer afsted!