Også i år har jeg besøgt lærkefalkene ved Blomeskobbel ved Als’ østkyst. Arten har ynglet fast på lokaliteten de seneste år – og i år er heldigvis ingen undtagelse. Fotografisk er lokaliteten dog ret svær at arbejde med. Modlys, varmeflimmer, dårligt udsyn etc. På den anden side er fuglene sikkert glade for de svære adgangsforhold! Her et par frisk udfløjne unger i modlys på meget lang afstand:
Og sådan sidder de typisk og venter meget længe – indtil en eller begge af forældrefuglene pludseligt kommer tilbage med lidt føde. Det er således lidt af en tålmodighedsøvelse af fotografere ved Blomekobbel! Her hele 3 på een gang:
Et helt ekstremt crop af en voksen på vej med en snack til ungerne – modlys, beskæring samt varmeflimmer giver det uldne resultat:
En formodet voksen (jeg synes man aner de røde bukser, der ses hos voksne fugle), igen i modlys og på stor afstand:
Ved Egetofte, få kilometer fra min bopæl, har der også været gode muligheder for at se lærkefalke de seneste uger – desværre også typisk på meget lang afstand. Ved Egetofte er der tale om voksne fugle, der regelmæssigt besøger stedet for at jage. Det må utvivlsomt dreje sig om en andet ynglepar – der er trods alt for langt fra Egetofte til Blomeskobbel! Her en flot falk på togt over trætoppene:
Når jeg benytter manuel fokus, angiver mit kamera en cirka-afstand til hvad der nu end måtte være i fokus – og det har jeg ved tidligere lejligheder efterprøvet og fundet ganske pålideligt. Så kære læser – et gæt på afstanden til falken for oven?
Som altid meldte andre fugle sig på banen, mens jeg stod og kiggede efter falkene. Her en hvepsevåge, også på meget lang afstand:
Ikke så ofte man ser arten – med mindre man stiller sig i træktiden på diverse “hotspots”. Her samme fugl, lidt tættere på:
Alt i alt et ret så magert udbytte – jeg håber med andre ord stadig på bedre lærkefalke-fotos. Der er jo altid næste år!
Og nu til noget helt andet! Min søn er igen i Aarhus for DR og jeg har tjansen som oppasser. Vi kørte afsted i går og slog lige “et smut” forbi Filskov, for at få set den flotte og sjældne nonnestenpikker, der i øjeblikket holder til på stedet. Det var såmænd nærmest ikke nogen omvej – eller det var i hvert fald det, jeg sagde til min søn – der naturligvis og med rette var noget skeptisk.
Fuglen har gennem de seneste mange dage holdt til på en gårdsplads, hvor ejerne har været meget gæstfri, i forhold til skøre fuglenørder. Her et mobilskud ved ankomst:
Fuglen anes faktisk på ovenstående billede – bag brændeknuderne cirka 1/3 inde i billedet fra venstre kan fuglens hvide krone skimtes.
Nu med den store kanon, 600mm plus crop:
Der var faktisk ikke ret meget lys. Vi ankom først klokken 18 og forinden havde det småregnet lidt og var fortsat totalt overskyet. De stillesiddende fotos er således typisk taget med blot 1/200 – 1/500s – for at reducere støjen en smule. Her dog med 1/1600s – som krævede efterfølgende støjrens:
Fuglen var meget tillidsfuld og fandt sig fint i vores tilstedeværelse – i øvrigt sammen med et par andre flinke fugleinteresserede.
Jeg forsøgte mig selvfølgelig også med flugtfotos, men manglen på lys, gjorde det svært. Her på vej til en favoritudkigspost, først den ene vej:
Og så den anden vej:
På spring fra bunken af brædder:
Fuglen virkede ikke syg. Det lidt pjuskede udseende skyldes formentlig regn lige inden samt overgangsdragt:
Her sad den rigtigt flot, men jeg nåede ikke at justere lukkertiden ned, inden den var videre til en ny udkigspost. Iso endte derfor på 2500. Støjrens har hjulpet lidt:
Her taget med blot 1/200s – iso 250. Det ses:
På udkig efter kryb blandt de mange stykker brænde, der trods alt var lidt mere fotogene end bunken af brædder:
Endnu et flugtskud. Helt skarpt er det ikke, men acceptabelt. Baggrunden er til gengæld noget værre rod!
Fuglen var meget aktiv den lille time jeg fik overtalt min søn til at blive på stedet. Jeg kunne såmænd have siddet der en hel dag!
Til slut en lille kuriositet: Serien for oven er faktisk ikke første gang jeg har taget et billede af en nonnestenpikker. Jeg fandt dette enlige billede frem, tilbage fra 2023:
Som såmænd er taget i skumringen, en meget tidlig morgen – i Kenya! Det er jo næppe samme fugl – men man kan jo ikke være helt sikker!
I skrivende stund sidder jeg i Malling og regner med snarligt at bevæge mig i retning mod Uldum Kær. Med lidt (rigtigt meget) held, kan man være heldig at få en tredækker at se!