Søndag, tidligt om morgenen, kørte jeg til Blomeskobbel, parkerede bilen og gik gennem skoven i skumringen. På vej mod mit sædvanlige sidde-på-lur-sted, passerede jeg den imponerende langdysse og allerede her hørte jeg flere lærkefalke kalde højlydt over trætoppene. Efter at have forceret et brombærkrat nåede jeg frem og fik sat mig til rette på min medbragte klapstol. Jeg havde faktisk medbragt camouflagenettet, men valgte ikke at sætte det op – allerede klokken 5.30 var det utrolig varmt og tanken om at sidde tildækket tiltalte mig ikke – også selvom nettet er rimelig grovmasket. Den første times tid skete der meget lidt. På lang afstand fodrede en lille lappedykker sine to unger på skift i det sparsomme lys:
En isfugl viste sig langs dammens modsatte bred og jeg formåede at få et flugtskud i kassen, her meget hårdt beskåret:
Og mens jeg sad og spejdede videre efter isfuglen, kom en lærkefalk flyvende ind og satte sig til rette i et udgået træ:
Der er formentlig tale om en voksen fugl, men lidt svært at se i det sparsomme lys. Skægstriben virker smal og ryggen meget mørk – begge dele peger i retning af en ældre fugl. Den sad der vel et kvarters tid og forsvandt herefter igen. Isfuglen kom til gengæld tilbage og fiskede, dog ikke altid med succes:
Helt i fokus er den ikke – men noget bedre end mine tidligere forsøg ved Avnø Vig. Forskellen er selvfølgelig, at fuglen her er meget længere væk, vel nok 50 meter. Det gør den noget nemmere at “fange” i søgeren og dybdeskarpheden er også noget mere tilgivende på den afstand:
Til gengæld bliver baggrunden så noget værre rod!
Lærkefalkene lod sig de kommende timer ofte høre, men sås sjældent. Et par gange kom et enkelt eksemplar flyvende tværs over dammen, et godt stykke oppe. Kameraet var på stativ, hvilket umuliggjorde fotos. Jeg havde håbet falkene ville komme ned og jage over vandet, hvor der var masser af guldsmede – som lærkefalke er mestre i at fange. Guldsmedene fanges i luften, “tilberedes” i luften, idet vinger pilles af, hvorefter det næringsrige spises – også i luften. Ret imponerende!
En falk kom endelig ind og satte sig, nu i lidt bedre lys, men fortsat meget langt væk:
Fuglen er en adult udgave – ses blandt andet på de flotte rustrøde “bukser”.
Efter lidt tid, gav den sig til at kalde højlydt og en anden falk kom flyvende ind og satte sig noget tættere på – desværre var der en hel del krat mellem fuglen og fotografen:
Som det ses blev kaldene fra forældrefuglen besvaret af den formodede unge. Billedets “uldne” udtryk skyldes omtalte krat, der går hårdt ud over kontrasten og skarpheden i billedet. Efter lidt gensidig kalden valgte begge fugle efter 5-10 minutter at fortrække igen, men mens de sad der, hørtes minimum 1 falk mere kalde fra et sted længere nordpå. Jeg gætter på 2 unger i alt. Herefter var der stille igen. Isfuglen fløj ind og satte sig på en gren tæt på min plads – mon ikke ti meter? Sidder man stille nok, behøves ikke skjul til isfugle, men det kræver meget rolige bevægelser, når der skal pilles ved kameraets knapper!
Jeg sad lidt endnu og lyttede til falkene, der dog ikke viste sig mere ved dammen. På vej tilbage mod bilen så jeg i et glimt to falke, der formentlig fouragerede ved skovbrynet ud mod en nyhøstet mark. Inden jeg fik kameraet frem, var de dog væk.