Men dog ingen lærkefalk – det ville vel også være lidt af en sensation så tidligt på året! Efter en kraftig sne/sludbyge om formiddagen klarede det pludselig op og jeg besluttede derfor at køre et smut til Birkepøl. Der var masser af lærkesang derude – som om fuglene skyndte sig at benytte lejligheden til få fyret en masse strofer af, nu hvor vejret langt om længe var mere egnet til den slags udfoldelser.
Sanglærken har også en lille top – se bare her:
Det bliver den dog ikke til en toplærke af – toppen er trods alt for kort til dette. Andre kendetegn er et lidt kortere næb hos sanglærken, der også er en smule mindre.
En konkurrent(?) blandede sig i solskinnet:
Begge billeder er beskåret særdeles hårdt – derfor det lidt uldne udtryk. En musvåge fløj forbi lidt efter – på vanlig doven maner:
Længere ude mod vindmøllerne kom en tårnfalk pludselig flyvende over grusvejen:
Jeg havde kort forinden set netop en tårnfalk siddende og spejde fra toppen af et træ, så mon ikke det var selvsamme fugl der havde sikret sig endnu et måltid – som i øvrigt straks skulle fortæres på en praktisk placeret hegnspæl:
Min tilstedeværelse ødelagde åbenbart madroen, for efter forretten var det afsted med mus og det hele:
Valget faldt på en passende pæl lidt længere borte, hvorefter måltidet kunne færdiggøres i fred:
