En smule ø-hopperi er det blevet til de seneste par uger. I forrige uge var jeg alene på Mandø, i torsdags en tur med min datter på Fanø og slutteligt med hele familien her i weekenden på Langeland.
På Mandø var jeg heldig at spotte en dværgfalk på afstand. Arten er svær at få øje på – dels grundet dens meget ringe størrelse og dels grundet dens lynhurtige flugt, ofte lavt over jorden. Her et kraftigt beskåret skud i elendigt gråvejr:
En smule tættere på:
Jeg vil mene det er en ungfugl, blandt andet grundet den mere stribede end plettede bug – men arten er notorisk svær, når det handler om at skelne ungfugle fra ældre hunner.
En havørn skabte regelmæssigt panik blandt en masse krikænder:
Langt fra alle rørhøge er trukket videre. Her et flot eksemplar, der regelmæssigt viste sig lige ved “indkørslen” til Mandø via Låningsvejen:
Jeg havde selvfølgelig håbet på en steppehøg, men måtte nøjes med et par blå kærhøge. Her set fra diget, kiggende mod øst:
En af fuglene valgte efterfølgende at suse lige forbi mig, der blot sad i min bil og betragtede løjerne:
En stenpikker svirrede pludselig i luften foran mig. Vejen rundt om øen anes i baggrunden:
Samme fugl, på vej ned i græsset på diget igen:
Jeg forlod øen kort efter. På Låningsvejen blev det til en enkelt lille serie fotos af en mindre flok bekkasiner, i flugt lavt over rørskoven:
Og nu til Fanø, hvor jeg og min datter havde en hyggelig aften og formiddag i autocamperen. Det blev ikke til ret megen fugleri, men jeg fik da gået mig en lille morgentur på øens sydligste del, Sønderho og “Hønen”. Netop i det område havde der, nærmest dagligt de seneste par uger, været set en ung steppehøg – så da jeg pludselig fik øje på denne her, steg pulsen en smule:
Nogen steppehøg var det dog ikke, men “blot” endnu en hunfarvet blå kærhøg. Øv – især da jeg kort efter mødte et par fugleinteresserede (de lod sig let afsløre med perfekt outdoor-uniform, kikkert og skop inklusiv et meget stort stativ!) der kort forinden havde set steppehøgen i området.
Nå, men sådan er det jo. Held er påkrævet – udover stædighed og tid. Jeg begav mig videre. En mindre rovfugl susede pludselig forbi, lavt over terrænet, og derfor delvist blokeret af rør:
Heller ingen steppehøg, men en lynhurtig spurvehøg på togt.
Stære sås i stort antal overalt på øen, hvor vejret ikke viste sig fra sin mest foto-egnede side:
En enlig rødben formåede kameraet at holde fokus på – trods den akutte mangel på lys:
En sølvhejre i landing, ned i det meget store strandengs-område ved Sønderho:
Som det burde fremgå, var fuglene ret langt væk – sådan er det jo oftest når man bare går derudaf med kameraet klar, uden diverse skjul og snigmanøvrer! Her en enlig skærpiber højt til vejrs, med det fuglerige område “Hønen” i baggrunden:
En lille flok fugle kom forbi, på så lang afstand, at jeg ikke umiddelbart kunne bestemme arten:
Beskæres en (stor) smule, fås svaret: Bjergirisk:
Af andre småfugle, hørtes konstant skægmejser. Her en lille flok på vej ned i rørskoven:
Og endnu et “miljøskud”, hvor en anden gruppe skægmejser, dykker ned i rørene:
Og nu slutteligt til Langeland, hvor vi i efterårsferiens sidste dage, havde lejet et sommerhus i Rudkøbing. Ved en gåtur ved Dovns Klint, fik jeg smuglet kameraet med. En halemejse stillede flot op til fotografering:
Her en lille animation af samme fugl, hvor en stakkels lille flue må lade livet:
Halemejse, Dovns klint.
Keldsnor Fyr, set fra sydspidsen af Langeland. En del skarver sås i området, inklusiv en mindre koloni:
I dag gik vi før hjemturen en længere tur ved øens nordligste del, Hou Nordstrand. En stor gruppe af edderfugle sås lang ude på havet, med storebæltsbroen i baggrunden:
Der var faktisk overraskende fugletomt langs stranden. En stenvender kom dog ret nær:
Og det var sådan set det. Bilen begyndte desværre at melde en eller anden udstødningsfejl – så næste “tur” bliver nok til værksted, der ligger i Ribe. Måske kan det kombineres med noget fugleri. Vi får se.