Lidt af hvert fra Nørresø

Men først som lovet en lille uglefilm, sat sammen af lidt klip fra vores tur til Mandø i april:

Som det ses, er kameraets autofokus ikke altid perfekt (måske det disede vejr bidrog til dette), hvilket jeg blot plejer at klippe ud i redigeringen. Det synes jeg var synd her. Døm selv!

Der er faktisk kommet en efterfølger til min kameramodel, der er marginalt bedre, hvad autofokus angår. Jeg synes dog ikke modellen er forbedret nok til en opgradering – det er simpelt hen for dyrt. Jeg venter nok til næste generation.

Og nu til Nørresø, som jeg har besøgt to gange seneste uger. Søen ligger lige syd for Tønder og blev reetableret i 2009, som led i et forsøg på at redde den kritisk truede snæbel. Snæblen er en sjælden laksefisk, der efterhånden udelukkende findes i den danske del af vadehavet.

Her søen med flydeskjulet bugseret ud i det meget lave vand. En meget smuk, men diset morgen:

Et af de første billeder, en hættemåge i morgendis. Der er ofte udfordringer ved fotografering ved vand. Der kan være dis som her:

… og efterhånden som disen letter i solens varme, opstår næste problem, nemlig varmedis. Se bare denne enlige brushane, taget på ikke specielt lang afstand. Først et stort set ubeskåret skud:

Og her beskåret tæt – kønt er det ikke:

Problemet er ofte værst lige over jordniveau – og da jeg fortrækker at komme på øjenhøjde med fuglene, skal man (endnu) tættere på end vanligt. Ikke nemt!

Her en anden brushane, hvor jeg havde fået møvet mig noget tættere på, resulterende i et mere spiseligt resultat:

Og nedenfor endnu tættere, som foregik ved, på ret anstrengende vis, at skubbe skjulet frem ganske langsomt, i 5-10 centimeters vanddybde! Den lange periode uden ret megen regn, har nemlig gjort søen endnu mere lavvandet end vanligt:

Jeg fik desværre ingen indbyrdes kampe at se imellem de mange brushaner – noget jeg fortsat mangler at “få på kortet”. Bedre held næste gang!

Her en brushøne, hvor der fortsat er lidt mælket slør i billedet grundet omtalte dis:

En brushane i flugt, samme fugl som for et par billeder siden:

Målet var mest af alt brushaner, men når man ligger og venter på én ting, sker der faktisk typisk noget andet – som vel er noget af det bedste ved fuglefotografering: Når det uventede melder sin ankomst. Her en tinksmed på fødetogt i det lave vand:

Samme fugl, fotograferet netop som fuglen valgte af finde et nyt sted at søge føde, kun ganske få meter væk fra mig:

Endnu en brushøne. Fourageringen består i, at ganske små insekter plukkes i stort tal fra strå og blade:

Et foto taget modsatte vej, i modlys mod syd, med diget mod Ubjerg. Tre brushaner ses på en af de små sand/jord-banker søen pt. har ganske mange af, grundet den meget lave vandstand:

Jeg så mange små flokke den morgen af brushøns. Her med pumpehuset ved Lægan i baggrunden:

En brushane mere i flugt, noget tættere på. Desværre med en kvist af en eller anden slags i vejen. Billedet går dog an alligevel synes jeg:

Jeg fik møvet mig hen til en af jord/sandbankerne, hvor jeg tidligere havde bemærket et par af lille præstekrave. Der gik ikke længe før der var “gevinst”:

Jorden forekom aldeles tom for føde, men sådan forholdt det sig ikke:

Ups:

Samme fugl, i flugt i meget lav højde – altid en fotografisk udfordring:

Endnu et kryb måtte lade livet:

Et par brushaner ankom også til banken:

Brushanen er faktisk en ret unik art – da hannerne er meget forskellige!

Slut på del 1, hvor jeg desværre måtte konstatere, efter hjemkomst, at al min kravlen rundt på søbunden, havde ødelagt lynlåsen i min tørdragt. Den er nu (for anden gang!) sendt til reparation i Tjekkiet.

Anden tur var således uden flydeskjul og jeg fandt i stedet en placering, hvor det akkurat var tørt nok til at kunne sidde/ligge på mit medbragte liggeunderlag, uden at blive våd! Inden jeg nåede så langt fik jeg dog et enkelt brugbart skud af dette lille andepar:

Og hvorfor så kun et enkelt skud? Såmænd fordi jeg i weekenden havde taget billeder til min datters konfirmation. Kameraet stod stadig i blænde-prioritet og med den lavest mulige billedhastighed. Inden jeg fik fumlet indstillingerne tilbage til “fugle-mode” (som for mig er manuel, auto-iso samt 30fps) var parret for længst fløjet. Egentlig utroligt nok, at man stadig begår den slags fejl, efter at have øvet sig i mere end 10 år!

Nå, men kort efter jeg havde fået sat mig til rette og orienteret mig i den smukke, men igen disede morgen, bemærkede jeg denne lille klump fugle:

Så mange mudderklirer har jeg ikke set i samlet flok før. Her i flugt:

Billedet viser hele 27 mudderklirer, men vel kun cirka halvdelen af flokken. Mudderklire-mekka! Et enkelt eksemplar i morgentågen:

Og fire styks lidt tættere på og lidt senere på morgenen:

Mens jeg sad og nød alle de små mudderklirer flyve fra en banke til den næste, ivrigt kaldende, bemærkede jeg en meget stor enlig terne på afstand:

Værsåartig – verdens største terne fouragerende et par hundrede meter fra mig i det smukkeste morgenlys. Ikke værst!

Også et par fjordterner var aktive. Jeg er rimelig sikker på de yngler på en af bankerne midt i søen:

Den enlige rovterne kom heldigvis nærmere min position og tog et par runder ganske nær, spejdende efter småfisk i det lave vand:

Der dykkes, nærmest på hovedet, ret vildt at se:

Her en tæt beskæring, men fuglen var faktisk ganske nær til tider. Med det mægtige næb, er man slet ikke i tvivl: Rovterne!

Endnu et dyk:

Og lige før “impact”:

På vej op igen, uden fangst.

En tredje terneart kom minsandten også forbi:

Fisk gik de ikke efter, men nøjedes med at fange insekter i luften og plukke dem fra vandoverfladen. Her et ikke særligt vellykket skud, hvor jeg var ret imponeret over, at kameraet formåede at fastholde fokus på fuglen:

Og her vel nok den turs bedste skud af sortternen:

Tæt på kom jeg aldrig, men jeg har allerede en ide til et nyt sted, hvor der burde være mulighed for bedre fotos af den smukke art. Det kræver dog nok tørdragt – og den er i Tjekkiet! Øv.

Dagens sidste skud, taget med mobilen, Nørresø set fra Ubjerg: