Draved skovs Grønnevej er velkendt i ornitologiske kredse, da man, med en smule held, kan opleve alle Danmarks fem spættearter inden for en gåtur på få hundrede meter. Så heldig har jeg endnu ikke været – men tæt på. Mere herom senere, for vi starter med en lille række fotos fra Bundsø, som jeg har besøgt et par gange siden sidst. Her en skarv i modlys fra en af søens kolonier:
Et troldandepar i medlys, gav et noget andet udtryk:
En taffelandrik lyste op i det smukke morgenlys:
Billederne er igen taget fra flydeskjul, som jeg har benyttet en del mere på sidste – det går nemlig ikke så hårdt ud over min fortsat ikke helt fungerende arm.
Endnu en skarv i flugt over søen, i flot pragtdragt:
Jeg havde et håb om at finde og komme tæt på en svaleklire. Jeg havde på et par smutture efter arbejde (som ligger ganske tæt på Bundsø) i kikkerten set indtil flere svaleklirer raste forskellige steder ved søens bred. Erfaringsmæssigt finder vadefugle sig i ret meget – især når man møver sig tættere fra vandsiden af! På en aftentur fik jeg trods ihærdig eftersøgning desværre ikke øje på nogle vadefugle og sneg mig i stedet ind på et rastende par af krikand, her i fint aften-sidelys:
Egentlig havde jeg opgivet min svaleklire-jagt, men besluttede mig for at “skanne” bredden en sidste gang inden hjemturen mod bilen. Og hov, hvad sad mon der og gemte sig – her et ubeskåret skud:
Der var den jo – og en enkelt er jo sådan set nok. Jeg fik bugseret mig selv og skjul uden om diverse grene (som for eksempel den store gren der ses i forgrunden foroven) og fik møvet mig langsomt nærmere, indtil jeg var inde på få meters afstand. Fuglen var, som ventet, ret ligeglad:
Jeg sad nogle minutter og betragtede fuglen, der blot fortsatte sin rast:
Et gylp skulle også lige klares:
Her strækkes kroppen lidt:
Og så afsted – taget med alt for langsommelig lukkertid. Læg mærke til de artskarakteristiske mørke undervinger:
Baggrunden på billederne er lidt noget rod, men: Så tæt har jeg aldrig været på en svaleklire før – en art der erfaringsmæssigt er noget mere sky end for eksempel den nært beslægtede tinksmed. Her et lille sammenligningsfoto taget for 3 år siden ved Torup Made, før det hele groede til på lokaliteten:
På land gik en hvid vipstjert rundt og ledte efter insekter. Både de luftbårne:
….og de vandbårne (billedet bærer præg af en del krat mellem kamera og fugl):
På en enkelt flyvetur på få sekunder kunne der fanges flere insekter i luften ved hjælp af lynhurtige retningsskift undervejs:
Ret imponerende at være vidne til og samtidig sjovt og udfordrende at fange på billeder:
På vej tilbage mod bilen i skumringen, kom en krikand flyvende lavt over vandet i vigende (mod)lys:
En toppet lappedykker jog en artsfælle bort, der ikke kom med på billedet:
En trio af knarænder, hannen til højre:
Et usædvanligt tillidsfuldt troldandepar nærmede sig mig og vice versa. Ænder søger ellers altid væk fra skjulet, når jeg bevæger mig i rask tempo, men ikke i dette tilfælde:
Og nu til Draved Skov, som jeg har besøgt et par gange, mest grundet et ønske om bedre fotos af lille flagspætte. Arten er svær, da den er meget lille og derfor nem at overse, ofte ikke gør meget væsen ud af sig og samtidig, formentlig, færdes på et ret stor område. Når den så endelig viser sig, er det ofte meget højt siddende i træer, der mestendels giver en lidt kedelig blå baggrund. Her fanget på et af de få besøg spætten aflagde nær Grønnevej, som vel nok er det bedste sted at bevæge sig rundt – med mindre man er heldig at vide hvor redehullet befinder sig:
Her fanget i flugt, desværre ikke helt fri af omgivelserne, men flugtskud af arten er svære at få i hus, og billedet slap derfor for en tur i den digitale skraldespand:
Endnu et flugtskud, hvor de flotte vingetegninger ses:
Jeg var akkurat ikke hurtig nok på aftrækkeren til at få fanget en parring på fotos, her taget cirka et sekund efter akten var overstået, med en smule blokerede grene foran:
Her hannen på vej væk, efter ovenstående episode:
Der er så sandelig plads til forbedringer – jeg arbejder videre på sagen! Og hvad med de resterende 4 spættearter? Ved et enkelt besøg formåede jeg at se lille flagspætte, mellemflagspætte (men fik ingen fotos), stor flagspætte (som jeg ikke “gad” fotografere”) samt sortspætte – se nedenfor. Grønspætten blev desværre ikke set, men dog hørt tydeligt hele to gange. Så lige ved og næsten med et fuldt “spættehus”!
Her sortspætten i gang med at forberede redehullet, som parret har valgt at placere ganske tæt på Grønnevej:
Og nu til sidste billede i denne omgang: Et, synes jeg selv, flot flugtskud af den altid fotogene sortspætte:
Alle spættebillederne er i øvrigt taget med et noget lettere objektiv end mit vanlige 600mmf4 – af hensyn til min stakkels arm!