Lidt billeder fra Nørresø ved Ubjerg, nær Tønder, som jeg besøgte omkring solopgang forleden. Det var ikke helt så slemt, som det plejer at komme ud af fjerene, for jeg overnattede nemlig i camperen ganske nær. Meningen var ellers igen bedre fotos af pomeransfuglene ved Ballum, men jeg kunne simpelt hen ikke finde dem (grrrr!) og valgte derfor allerede om aftenen at køre i mod Tønder.
Her et af turens første billeder, en trio af skægmejser i rørene ved søens bred:

En unge valgte at flyve mere eller mindre direkte mod mig og kom efterhånden ganske tæt på. Læg mærke til den ringe dybdeskarphed, der fortæller lidt om den korte afstand:

En sortstrubet bynkefugl var også at finde på lokaliteten. Jeg er ret sikker på, der var ventende unger i en busk nærved:

Her et par frames efter jeg fik trykket på knappen, da fuglen lettede fra en anden udkigspost – af en god, men ret lille grund, der lige anes på billedet:

Klar til aktion ved bredden, en ganske flot morgen:

En fjordterne (er jeg ret sikker på, det er altid svært med fjordterne/havterne) viste sig flot frem i det smukke morgenlys, med pumpehuset ved Lægan i baggrunden. Læg mærke til den friskfangede fisk i næbbet:

Og mens jeg sad og håbede den ville komme lidt nærmere, gjorde den lige netop det! Her må en majflue lade livet:

Endnu et dyk, nærmest lige foran fotografen, hvor fokus desværre ligger en smule for langt bagud – men det går altså også pænt stærkt:

To frames senere, hvor kameraet desværre ikke nåede at korrigere fokus og hvor fuglen yderligere har bevæget sig lidt frem – og dermed nu endnu mere misfokuseret. Øv – for lige netop dét billede havde været ret fantastisk med perfekt fokus:

Efter et par timer begyndte de første sortterner at ankomme:

Flere og flere kom til, men vejret efterhånden blev ret ringe fotomæssigt: Varmedis og hårdt lys konkurrerede om at forstyrre billederne mest muligt, men jeg blev hængende og nød løjerne. Mon ikke tæt på 100 sortterner fouragerede over søens vand, hvor majfluer i tusindvis måtte lade livet:

Det er ret utroligt så gode ternerne er til at spotte fluerne, enten i luften, eller som her på vandoverfladen – trods siv og bølgeskvulp:

Haps:

Her smides en hveps efter at være fanget i luften – det var åbenbart ikke lige sagen:

Jeg oplevede flere gange, at en enkelt terne kunne fange tre majfluer på en enkelt kort serie af fotos. Regner man lidt på det, må det være gået hårdt ud over bestanden – majfluemassakre!

Efter en hel del billeder og ret trætte arme (jeg benyttede dog mestendels mit “lette” objektiv) gik jeg tilbage mod bilen, hvor en havesanger igen sang ganske nær – jeg havde allerede hørt den ved ankomst omkring solopgang. Jeg fik et par skud, blandt andet dette modlysfoto, der dog vel nok er det mindst ringe jeg indtil videre har fået af arten:

Herefter gik turen hjemad. Sikke et sortterneshow – og stakkels majfluer!