En tur mere til Margrethekog i ugens løb – med en lidt anden placering, der dog desværre skulle vise sig ikke at være bedre end mit sidste forsøg – men den slags ved man jo aldrig på forhånd!
Det startede nu ganske fint med en ung havørn, der åbenlyst “checkede” mig ud, men desværre ikke i så lav højde at landskabet kunne komme med i billedet – og så er det jo knapt så interessant at se på:
Her samme fugl beskåret tæt:
Den kredsede lige over min position (jeg lå på jorden med et net over overkroppen) i et par minutter – hvor jeg ikke altid kunne se den, og da kunne man egentlig godt blive lidt nervøs for pludselig at mærke et par kraftige kløer i benene! Ørnen forsvandt pludseligt uden jeg fandt ud af hvorhen. Kort efter kom et par pibeænder forbi – men jeg blev tydeligvis spottet, hvilket også kan fornemmes på billedet, hvor hannen er i færd med et retningsskift, sikkert efter at have set mig:
Det samme gjorde sig selvfølgelig gældende med den altid yderst skeptiske spidsand – her en lille flok, der straks drejede af, da jeg blev set – trods (åbenbart dårligt!) skjul:
En gråsgås i takeoff – da jeg rettede på skjulet fra liggende til siddende stilling – min nakke kunne ikke holde til mere:
Og så sad jeg ellers der og kiggede på livet over vidderne. Det meste af tiden skete der ikke ret meget – men så pludselig, var der panik overalt. Først da denne her kom forbi på lang afstand:
Mon ikke det er samme fugl som jeg så sidst?
Lidt tid efter igen panik på endnu længere afstand, da fire havørne overfløj området:
Så er det man håber et eller andet interessant “skubbes” i fotografens retning. Jeg måtte nøjes med en gravand:
Som det ses krævede det vandtæt tøj at ligge/sidde i det der! Kort efter kom en strandskade også forbi og faktisk som den eneste fugl den formiddag nogenlunde tæt på:
Og det var sådan set det på den tur – ret magert, men alligevel en skøn tid derude i flot vejr og masser af blæst, hvor man lever lidt mere end vanligt.
Vi slutter med en “panik-quiz”. Her ses en større gruppe paniske ænder, nemlig krik- og pibeænder i en stor pærevælling. En enkelt tredje art har dog sneget sig med på billedet. Hvilken?
Da jeg rejste mig for at gå tilbage mod bilen, fløj en ung havørn op 20 meter bag mig – jeg gætter på det var den unge ørn jeg så kredse over mig tidligere og som formentlig har siddet og betragtet mig et par timer uden jeg anede det!
Næste tur går nok samme sted hen – sådan cirka i hvert fald. Tredie gang er lykkens gang!