Lørdag morgen bød på en tur mere til Hartsø, på jagt efter flere fotos af de mange rovfugle. der i øjeblikket er at finde i og omkring det store vådområde. Rent placeringsmæssigt er det lidt mere taknemmeligt at gå efter rovfugle, da de jo af gode grunde ikke færdes helt så lavt i terrænet som vade- og andefugle. Jeg havde derfor medbragt en sammenklappelig og ganske magelig stol og fik lidt før solopgang placeret mig et passende sted, dækket af mit hjemmestrikkede skjul. Jeg havde dårlig fået taget den første mundfuld kaffe, da en flot rørhøg viste sig ganske nær – desværre lige før solen stod op:
Ikke ligefrem de nemmeste lysforhold, men den “blå time” giver til gengæld nogle flotte og anderledes udtryk i farverne:
Her lige før den drejede af og forvandt bag mig:
Nu slappede jeg alt for tidligt af, da jeg regnede med der ville gå en rum tid inden der igen skete noget – men kort efter kom høgen pludseligt tilbage og nu endnu tættere på. Jeg nåede desværre ikke at få den “framet” ordentligt før den vendte ryggen til mig:
Fortsat svære lysforhold og derfor en del billedstøj – men flot så det alligevel ud, da høgen elegant svævede over rørskoven på udkig efter egnede fødeemner:
Et dyk ned blandt rørene, dog uden gevinst:
Herefter skete der ikke ret meget, ret længe. Solen fik mere fat og parret viste sig i morgenlyset et godt stykke ude:
Hannen var ligesom ved mit forrige besøg, ganske flittig med redebygningen. Her en ubeskåret udgave:
Hunnen tog også en runde af og til, men kom aldrig tæt på. Her beskåret maksimalt (jeg beskærer som tommelfingerregel ikke til mindre en 3240 pixels på langs):
Lidt mere luftakrobatik:
Jeg så på intet tidspunkt nogen udveksling af føde, som rørhøge (og andre høgearter) meget akrobatisk udfører i luften. Det starter nok først når rugningen for alvor er i gang eller måske først når æggene er klækket(?)
Så var der igen stille meget længe. Fuglefotografering kræver meget stor tålmodighed – og for rovfugle nok endnu mere! Hannen tog heldigvis en runde til efter endnu en times venten, men kom desværre denne gang ikke ned i den lave højde, der giver de bedste billeder:
Det meste af påsken tilbringes i sommerhuset ved Avnø Vig. Måske er fiskeørnen på besøg – og isfuglen drømmer jeg stadig om stiller op til det perfekte flugtskud.