Mere sorthalset lappedykker

Nedenfor et lille udvalg af de billeder jeg fik i hus forleden af de sorthalset lappedykkere ved Bundsø – en art jeg personligt har svært ved at få nok af. Klik endelig billederne op stor størrelse – så kommer de mere til deres ret trods heftig kompression.

I morgen kan jeg muligvis nå en tur til Birkepøl, hvor målet er gode billeder af stedets ynglende rødrygget tornskade. Jeg fik et enkelt billede i forgårs af en voksen fugl og så også et par ret store udfløjne unger, der dog ikke var større end at de stadig så ud til at blive fodret i ny og næ. Jeg havde desværre ikke tid blive der ret længe, så billedet nedenfor var faktisk det eneste brugbare:

Rødrygget tornskade, Birkepøl.

Og hvem ved, måske falder der en sortstrubet bynkefugl af som bonus – de yngler nemlig også derude.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *