Mosehornugle i mørke

Et ultrakort indlæg med blot et enkelt foto samt to korte film. Vi starter med et kort indslag med tornskaden fra Torup Made, som jeg tog to små filmoptagelser af forleden. Den første i “normal motion” med mulighed for efterfølgende crop (grundet optalgese i høj opløsning), samt et super slowmotion-klip, der ikke rigtigt lader sig beskære efterfølgende, da det “blot” optages i 1920×1080:

Som luftet i forrige indlæg, forsøgte jeg mig igen med mosehornuglerne ved Sønder Vennemose. Der var lovet sol og vindstille vejr, men det blev desværre ændret i løbet af eftermiddagen til overskyet i det sønderjyske – hvilket holdt stik. Jeg fandt ydermere heller ingen ugler – fraset et enligt fouragerende eksemplar mindst 300 meter væk fra min position. Suk.

Jeg valgte derfor at køre hjemad – MEN, og sådan er det åbenbart ofte for mig, lige før jeg forlod lokaliteten i bil, bemærkede jeg endnu et enligt eksemplar, der var dukket op i marken og nu sad og sonderede terrænet. Her et ubeskåret skud taget cirka en halv time efter solnedgang:

Mosehornugle, Sønder Vennemose.

Lukkertid? 1/50s, som kræver en ret langsommelig ugle. Det “opfattede” lys derude var væsentligt mørkere end hvad der gengives på billedet. Her et crop til lige over 2400p på langs – og trods dette fylder fuglen jo alt for lidt i billedet:

Mosehornugle, Sønder Vennemose.

Filmoptagelser kan godt klare lidt mindre lys. Jeg satte lukkertiden til 1/25 og forsøgte at filme uglen, der kort efter lettede og begyndte at fouragere over marken – og faktisk kom ret tæt på mig i min bil. Kameraet kunne dog slet ikke følge med i fokuseringen og jeg måtte sande, at løbet var kørt! Og dog?

Jeg startede bilen, kørte langs marken og drejede til venstre mod Abild – og minsandten om ikke uglen (det måtte med stor sandsynlighed dreje sig om den samme fugl) fløj op fra en siddende position tæt på vejen. Jeg kunne akkurat ane konturerne af uglen i tusmørket og kunne følge den på sin korte rute over vejen, hvor den efter omkring 50 meters flugt, slog sig ned på nabomarken. Jeg vendte forsigtigt bilen og trillede tilbage med kameraet allerede positioneret på beanbaggen. Det var nu meget mørkt og jeg var vel egentlig ret heldig overhovedet at få øje på uglen igen. Her er resultatet:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *