Lørdag formiddag startede ret ringe i form af en forgæves eftersøgning af den hvidøjede and i Kruså. Jeg valgte herefter at forsøge mig med en mindst ligeså sjælden fugl, nemlig mellemflagspætten i Gråsten. Det tog vel 1½ time og efterhånden ømme nakkemuskler at finde den, som vanligt siddende meget højt i et træ, hvor den (desværre) ser ud til at foretrække fødesøgningen:
Fotos i øjenhøjde med motivet er generelt væsentligt bedre – det er bare ikke nemt med spætten her! Kameraet valgte selvfølgelig også at drille. Jeg bruger normalt “tracking” som autofokus-mode, hvor kameraet sørger for at følge motivet og ovenikøbet fokusere på fuglens øje. Da spætten langt om længe sad lidt “pænt” i omgivelserne, kiksede autofokus minsandten og kameraet valgte pludseligt at fokusere på træet foran fuglen:
Efter jeg lidt febrilsk havde erhvervet korret fokus igen, var det for sent – fuglen havde drejet hovedet og gjort billedet noget mere uinteressant:
Egentlig ret utroligt at have en sjælden fugl i søgeren, der for en gang skyld sad nogenlunde ordenligt – og så kikser et ellers superstabilt kamera! Suk.
Jeg tilgav dog kameraet, da det til gengæld formåede at fokusere på fuglen igennem krat og grene. Først et kiks, der meget godt viser udfordringen på stedet. Billedet er ubeskåret og eksporteret direkte fra raw:
Og her to skud ikke længe efter, hvor kameraet utroligt nok fik fanget fokus på fuglen. Skarpheden lider dog lidt under dels den meget krat mellem mig og spætten, men nok også den lidt for langsomme lukkertid på 1/1600s:
Og nummer to, hvor overvingen ses:
Lyset var faktisk godt, men tiden var knap og jeg måtte forlade spætten for denne gang. Der er fortsat megen plads til forbedring, så jeg satser på en del ture derud igen, inden løvspring. Der burde være gode chancer – forleden blev der lagt et foto op på DOF-basen med to spætter på samme foto! Og en lokalkendt herre, jeg mødte derude, påstod der var 3 – nemlig et par med en unge fra sidste år. Spændende mellemflagspættetider!