En kort serie af fotos taget fredag morgen, en smuk og relativt vindstille affære ved Hartsø på Kegnæs – en lokalitet jeg længe har forsømt. Indledningsvis et noget rodet billede, hvor “søens” vand anes i baggrunden øverst til venstre i billedet:
Som det ses trænger mit samlesæt af en hulahopring til en gang maling igen. Kameraet har det heller ikke helt godt:
Sådan ser et kamera ud, der bruges flittigt i felten og bliver udsat for lidt af hvert. Det er dog ikke så slemt som det ser ud – den delvist ødelagte “eye cup” lader sig let udskifte og fås på ebay til 30-40 kr. Skærmen har det ok – det er (håber jeg!) blot den ekstra beskyttelse jeg har sat på for snart længe siden, der er revnet et par steder.
Nå, men kameraet tager, trods det lidt hærgede udseende, stadig fine billeder. Vi starter med en forårskåd vibe, hvor jeg for en gangs skyld har beholdt et billede med lidt menneskeskabe strukturer i baggrunden:
Nemlig en af gårdene ud til søen, der må have et misundelsesværdigt fugleliv lige uden for vinduerne!
Fuglene var ikke specielt samarbejdsvillige den morgen, men det gjorde nu ikke så meget. Jeg nød det flotte lys og den specielle stemning, der altid indfinder sig lige omkring solopgang. Her en rødben i delvist modlys. De lange røde ben var akkurat lange nok til at holde fjerdragten fri af pløret:
Det var småt med vadefugle den morgen – i hvert fald, der hvor jeg havde placeret mig. Det var nu heller ikke ret nemt af finde et underlag, der ikke krævede vaders/tørdagt, så jeg fik ikke placeret mig helt som ønsket. Nok med undskyldninger – her en artsfælle i medlys:
Samme fugl, beskåret tæt og fanget i et kaldende øjeblik:
I flugt, med vandsprøjt:
Vist nok samme fugl, åbenbart igen ikke helt tilfreds med underlaget:
Af andre arter hørte jeg konstant dobbeltbekkasiner med deres lidt hæse kald. De kom dog desværre aldrig nær. Her en mindre flok på vej ned i rørskoven, et godt stykke væk:
Lokaliteten huser også ynglende rørhøg. Jeg så både hun og han, så mon ikke det drejer sig om yngleparret. Her hannen, hårdt beskåret:
Til slut en meget kort video af den kaldende rødben tidligere vist (fotografen bør huske at trække vejret lidt mindre hørbart!):
Og det var såmænd det i denne omgang. Næste gang bliver muligvis allerede i morgen, hvor jeg håber at kunne teste mit nyindkøbte stativhoved – en såkaldt flexshooter. Den burde komme i morgen tidlig med posten – vi får se!