Efter et, i øvrigt meget anbefalelsesværdigt, besøg på Vadehavscentret i nærheden af Ribe, kørte vi ud til Låningsvejen mod Mandø, der dog ikke var farbar på grund af stigende vandstand. Et rødbenepar var tydeligvis irriterede over vores tilstedeværelse – på parkeringspladsen! Parret fløj frem og tilbage over vejen og kom med højlydte udfald mod gruppen af besøgende, der stod og betragtede Låningsvejen:
Ved Knud Strand senere på dagen var der som sædvanlig livlig sang fra rørene. Pludselig sad ham her pludselig og kiggede på os:
Jeg har ellers ved flere tidligere lejligheder stået ganske længe og ventet på at få en anstændigt billede af en blåhals i hus – uden resultat. Fuglen foroven sad der vel 30 sekunder, forsvandt ned i rørene og viste sig ikke igen. Så udover at være forberedt, være til stede, være klar og være vedholdende – skal man også nogle gange bare være heldig!
Læg i øvrigt mærke til det blå parti på struben, hvor det kan være svært at se hverken rød eller hvid plet – som afgører, hvorvidt der er tale om den nordlige eller sydlige udgave af blåhalsen.
Der anes på ovenstående billede en smule hvidt i det blå partis nederste fjerdedel – i hvert fald ses intet rødt – i overensstemmelse med sydlig udgave. Det passer såmænd også meget godt, da den nordlige variant er sjælden og kun ses som trækgæst.
En rørsanger blandede sig i kakofonien fra rørene:
Jeg blev faktisk lidt forvirret over den meget rustrøde farve på bugen, men kan ikke få resten af fuglen til at passe med andet end en rørsanger – og den lød minsandten også som sådan en.