Rødhovedet tornskade nær Haderslev – samt lidt feriefotos

Hjemme igen efter knap tre ugers rejse til Montenegro med en lille afstikker til Kroatien. Kameraet havde jeg ikke med – bortset fra mobilens! Her netop et mobilskud fra Skadarsøen, den største sø på Balkan og med et meget rigt fugleliv:

Vi var ti afsted og så er det ingen sag at leje sin helt egen båd. Her turens ældste deltager:

Søen huser mangle ynglende arter, blandt andet den eneste pelikan-art i Europa, den enorme krøltoppede pelikan. Fuglen er højt oppe på listen over de største flyvende fugle i verden – vingefanget er ofte langt over 3 meter og vægten kan nå op på 11 kg! Til sammenligning vejer havørnen “kun” op til 5 kg. Her et mobilskud (som skrevet: Jeg havde ikke andet!) der ikke gør arten ære, men man kan måske godt fornemme størrelsen på fuglen:

Terner så vi også en del af og jeg troede egentlig først en del af dem vi så, måtte være sortterner. Noget stemte dog ikke. En kikkert ville have hjulpet, men vi havde ingen med og båden rådede kun over én elendig model, der ovenikøbet var gået i stykker. Den var faktisk ubrugelig. Her et ternefoto, taget med maksimal brændvidde på mobilen:

Og her beskåret til en uskøn grød af fugle og søvand:

Jeg vil mene, det må dreje sig om en hvidskægget terne, mest baseret på den grå underside, hvide kind samt sorte kalot. Sikker er jeg dog ikke. Nedenfor til gengæld en sikker ny art for undertegnende:

Her en lille optagelse fra søen, filmet med mine solbriller(!) og efterfølgende beskåret til 16:9 – brillen filmer nemlig i “mobilformat” – altså i portrætorientering.

Meget andet fugleri blev det (heldigvis, vil min familie nok sige!) ikke til på turen.

I forgårs besøgte jeg om aftenen, plus den følgende morgen (vores nye camper-van skulle selvfølgelig udnyttes) et område nær Haderslev, der de seneste uger har haft besøg af en sjælden gæst fra sydeuropa. En rødhovedet tornskade har valgt at slå sig ned i et rørskovsområde, der ligger lige op til en gård med hestefolde. Der er åbenbart masser af føde at finde, siden fuglen bliver hængende – trods konkurrence med blandt andet flere ynglende par af rødrygget tornskade.

Fuglen var ud fra et fotografisk synspunkt alt for langt væk, men til gengæld let at finde. Her nok det skud, hvor jeg var tættest på(!), taget i skumringen og beskåret kraftigt efterfølgende:

På vanlig tornskade-maner, blev der holdt øje med mulige fødeemner (insekter, herunder bier) fra toppen af en busk:

Her et ubeskåret skud, taget den følgende morgen (fra bil, holdende på vejen ned mod gården), der meget godt viser den meget lange afstand til fuglen:

Fuglen vekslede lidt mellem tre-fire forskellige udkigsposter. Her på vej til en ny:

Her et skud, hvor den sad bedst i forhold til afstand, morgenlys, grene med mere: Desværre fik jeg kun ét (ja, et!) skud, da fuglen kun blev siddende i få sekunder. Billedet er beskåret fra godt 8000 pixels på langs til 2400. Ak og ve!

Som nævnt var der flere par af rødrygget tornskade på lokaliteten. Og ikke altid enighed om retten til de bedste udkigsposter. Her jages formentlig en hun (eller unge fra i år) væk af gæsten fra syd:

Jeg skal beklage at fuglene ikke fylder mere i billederne, afstanden var simpelt hen alt for stor. Jeg talte i øvrigt med finderen af sjældenheden, Leif Keller, der kommer på lokaliteten nærmest dagligt(!). Fuglen sad i begyndelsen af sit ophold ofte i nogle buske en hel del nærmere vejen. Desværre ikke mens jeg var der. Gårdejeren, en flink dame, fortalte, at fuglen så ud til at holde sig tæt på hesten, som hun nogle dage forinden havde flyttet til en ny fold længere væk fra vejen. Det er såmænd slet ikke umuligt – heste tiltrækker jo insekter.

Her vises undersiden flot frem, trods afstanden:

På vej til et nyt sted at søge føde:

Vi slutter med endnu et ubeskåret skud, hvor skaden sad i dens mest benyttede busk, mens jeg gæstede stedet:

Spændende fugl, men knapt så spændende fotos!