Fuglefotografering er som regel lidt af en prøvelse, tålmodigheden bliver tit tyndslidt og man sidder ofte i besynderlige akavede stillinger over længere tid. I dag var dog helt atypisk. Jeg kørte en lille tur til Mjangmark, gik over til og kravlede op i landmandens hochsitz (som jeg har fået lov at benytte, tak for det), satte mig behageligt til rette og efter ganske kort tid kom en rørhøg forbi:
Min tilstedeværelse gik ikke ubemærket hen, men den fløj alligevel roligt og upåvirket videre i retning mod Mjang By.
Ovenstående billede ses nedenfor i hårdt beskåret udgave:
Og så var den ellers væk igen. Jeg sad der måske et kvarter mere. Høgen kom ikke retur, men et rådyr kiggede til gengæld forbi:
Kort tur, flot høg!