To dage i Aarhus som oppasser for min søn (der optager serie i DR-byen!) gav mulighed for en spadseretur ved Egå Engsø, der bød på en del forskellige sangfugle. Da jeg bare slentrede rundt på må og få med kameraet, og ovenikøbet i høj sol, blev billederne selvfølgelig derefter, men fugle var i hvert fald masser af. Jeg startede med at lede efter en relativt sjælden drosselrørsanger, der et par dage forinden var blevet set (og hørt!) ved søens sydøstlige bred. Den var desværre tilsyneladende forduftet, men til gengæld var der masser af ikke spor sjældne rørsangere. Ingen af dem gad dog stille op til ordentlige fotos:
På vestsiden af søen løb jeg ind i en kærsanger:
Den er nærmest umulig at skelne fra rørsanger, så det var sangen der afslørede den. På modsatte side af stien viste en tornsanger sig frem:
Dem var der særdeles mange af, inklusiv helt nyudklækkede unger, der lidt forpjuskede, fumlede rundt i buskadset. Kort efter lød smukke toner fra en også noget mere let bestemmelig sanger:
Næsten helt fremme ved fugletårnet, der ligger cirka midt på søens vestlige bred, sad en sivsanger – på et siv:
Den er også til at have med at gøre, hvad bestemmelse angår, på grund af øjenbrynstriben og kalotten. Vi slutter med det bedste, nemlig en lille sanger, jeg ikke tidligere har fået billeder af. Ved de sidste par ture til Hejlsminde Nor, har jeg hørt dem flere gange, men altid kommende fra et aldeles utilgængeligt sted, der umuliggjorde fotos. På vej tilbage mod parkeringspladsen, hørte jeg pludselig den karakteristiske sang fra et lille buskads ganske tæt på stien rundt om søen – og gav mig til at lede. Det var faktisk ret svært – selvom fuglen måtte være ganske nær, bedømt ud fra styrken på sangen, var den meget svær at finde. Først da den fløj et par meter fra en sangpost til en anden, lykkedes det:
Ovenstående er taget delvist gennem krat – derfor det lidt tågede udtryk. Jeg luskede herefter rundt, i håbet om en bedre vinkel, fri af strå og blade – men fuglen foretrak tilsyneladende at synge fra lave positioner:
Bemærk den plettede ryg – et godt kendetegn, udover sangen! Fuglen fløj kort efter over i et lille træ og fortsatte der sin mærkelige insektsang. Jeg formåede endelig at få frit udsyn til fuglen:
Stor oplevelse, som det ofte er, når man første gang kommer på nært hold af en ny art til samlingen. Og dejligt at tænke på, man stadig er grøn og har masser af arter til gode!
