Tirsdag stod jeg (meget) tidligt op, fik pakket mit skjul og kørte mod Bundsø på midt-vest-Als. Ved ankomst var vejret ikke specielt lovende – ret skyet og med en vind, der resulterede i al for megen uro i vandet. Fugle var der heller ikke mange i sigte af, så jeg besluttede mig for at søge længere op i søens nordvestlige ende, hvor en lille tunge af land kaldet “Knuden” rækker ud i søen:
Turen var længere end antaget og tog en rum tid at tilbagelægge i mit langsommelige tempo, men til gengæld var vandet meget mere roligt i læ af “knuden” og solen brød ovenikøbet frem – og lyste på masser af fugle, der sikkert også foretrak denne mere rolige del af søen:
Læg mærke til fuglen på stubben – en lille skallesluger, der for længst burde være trukket nordpå og derfor ses ganske sjældent herhjemme på denne årstid. Måske har den været syg eller skadet i træktiden og “oversomrer” nu i Danmark. Syg virkede den bestemt ikke:
Sorthalsede lappedykkere havde jeg tidligere fotograferet ved netop Bundsø og håbede de fortsat var at finde. Jeg blev ikke skuffet:
De røde intense øjne er på kanten til skræmmende:
Grundet mit brug af skjul kom fuglene ganske nær, hvilket tillader nogle “portræt-beskæringer”:
Man kan faktisk ane skjulet og en refleksion fra kameraet, hvis man kigger godt efter – i vanddråben!
En hvinand fløj ind og satte sig på en stub få meter væk:
Og tog sig godt ud i morgenlyset på en efterfølgende svømmetur:
Et par oversomrende pibeænder rastede også i søens lave vand (der dog veksler meget – bevæger man sig få meter længere ud kan det pludseligt være svært at bunde!). Her et foto af en enkelt af dem:
En gråand vaskede sig energisk få meter væk:
Og selvfølgelig var der indtil flere par af toppede lappedykkere. Unger så jeg dog ingen af.
Heller ikke blandt de sorthalsede lappedykkere så jeg nogle unger, men det udelukker vel ikke nødvendigvis ynglesucces. En enkelt af fuglene bevægede sig om bag mig, resulterende i et billede med et meget anderledes lys:
Vi slutter med et gab – fra skalleslugeren, den sjældne sommergæst, lige før den vågnede op til dåd og begyndte at søge føde i søen. Mon ikke den får selskab af nogle artsfæller til efteråret:
