Vi er nu halvvejs (desværre) gennem vores sommerferie, der i år foregår i en lejet autocamper i Norge. Første stop Lillehammer, efter at have afhentet bilen (bussen?) i Oslo. Her den gamle bro set fra byen:
En tillidsfuld stormmåge, fotograferet stående på netop den gamle bro. Jeg havde ret få billeder af arten i forvejen, så den kom med på kortet!
Og her endnu et skud fra broen, en fouragerende mursejler. En art der virker til at være talrigt repræsenteret i Norge:
Næste stop Peer Gynt-vejen, hvor der egentlig var ret fugletomt – med mindre man satte sig og ventede lidt:
Her i flugt med lidt godt til de ventende unger et sted:
Et skumringsskud, med flotte dybe farver:
Vejret fejlede ikke noget de første dage af ferien, hvor chaufføren (mig!) til gengæld var en smule anspændt over køretøjets størrelse og de til tider ret smalle veje:
Peer Gynt-vejen bød også på en del løvsangere. At det er yngletid var igen ret åbenlyst:
Her et skud, det tog en del forsøg at få i hus:
Ligesom det her:
Og slutteligt et mere roligt (og noget nemmere foto at få på kortet!), her kun beskåret nænsomt:
Dovre-fjeldet fik vi også besøgt. Her udsigt fra Snøhættan, hvorfra der kan ses moskusokser med lidt held. Jeg så ingen.
Næste dag havde vi booket en “moskusokse-safari” med en kyndig guide (og naturfotograf). Han havde gennem hele ugen fulgt i fodsporene på en enlig tyr og ledte relativt nemt vores gruppe på skudhold:
Høj sol, varmeflimmer og modlys. En meget uhellig treenighed, hvad fotografering angår! Her et mobilskud. Floden var betryggende.
Moskusoksen er et farligt dyr, men guiden var meget rutineret og “tryghedsindgydende”. Her et portrætcrop:
Og her i profil:
Der ædes, hvilket der bruges en del tid på. Ret næringsfattige planter til et ret så stort dyr:
Tilbage til de bevingende væsener. Mudderklirer hører man konstant, så snart man er i nærheden af vand. Og det er man tit i Norge:
Her et kaldende eksemplar få meter væk fra parkeringen for oven – der sad også et par unger godt skjult bag stenene:
Samme fugl, lidt hårdere beskåret. Taget i regnvejr i sparsomt lys. Lukkertid: 1/250s.
Stadig 1/250s – et af få skarpe skud, hvor man skal “ramme” fuglens hastighed i panoreringen:
Øen Smøla besøgte vi også. Det er formentligt det sted i verden med den største koncentration af havørn (den hvidhalede udgave vi også har i Danmark) med over 100 par! Vi havde satset på en guidet tur, hvor man kommer helt tæt på ørnene, men det var desværre ikke muligt i de dage vi besøgte øen. Nok mest fordi vejret bestod af regn og kraftig blæst. Øv!
En rødben lettede i den stærke vind:
Overalt hørtes kaldende rødben og ofte med redebeskyttende adfærd – selvom om man ganske fredeligt gik af befærdede stier:
Sur rødben markerer sit territorie:
I Danmark skal der ofte arbejdes for at komme tæt på diverse vadere. På Smøla var det i hvert fald hvad rødben angår, meget svært at holde afstand!
Her Veiholmen, det yderste af det yderste af øen:
Hav- og fjordterner var der også i rigt antal. Her en havterne (vist nok):
En del terner musede (fiskede er vel mere præcist!) ganske tæt på vej og sti. Jeg fik desværre intet foto af en vellykket fangst, men her øjeblikket før der styrtdykkes:
Endnu en flot poserende stormmåge, “den venligt udseende måge”. Måske fordi panden er høj og øjnene store og ikke så stikkende som hos sølv/silde/svartbag.
Utroligt at rejse fra Smøla et par dage efter uden at have set en eneste havørn! Og dog – på færgen væk fra naboøen så jeg på laaaang afstand en ældre ørn sætte sig ved kysten. Her et mobilskud. Find Holger!
I går aftes ankom vi efter et par fuglefri dage i Åndalsnes til Runde. Der var fortsat kraftig blæst og regn, men min kone og jeg trodsede vejrguderne og gik den stejle tur op til lunde-området sidst på aftenen. Blæsten var så kraftig, at man til tider skulle kæmpe for at holde balancen, hvilket ikke er særlig rart med en tung tele i den ene hånd! Her et af de få skud jeg fik i hus, 1/320s og iso 2500 – lys var der nemlig stort set intet af. Den påkrævede langsomme lukkertid og ruskende blæst i objektivet var en ret dårlig kombination!
I skrivende stund er klokken 11. Det regner og blæser fortsat kraftigt og den daglige sejltur rundt til de forskellige kolonier af fugle er aflyst. Typisk! Der er dog udsigt til mildere vejr senere på dagen – og måske endda lidt sol. Vi regner med at besøge sulekolonien og selvfølgelig lunderne igen. Denne gang med børn – hvis vi da kan få tvunget dem med!
2 thoughts on “Spredte norske skud”
Kære Johan. Tak for de dejlige billeder fra jeres tur i Norge. Pragtfuldt land. Min søster og jeg har været på jagt efter isfugl og grønspætte dels i Jylland og dels på Sjælland men uden held. Fortsat god ferie.
Tak for det Susanne. Jeg er stadig i gang med at luge ud i en del billeder fra turen – så der kommer nok en “del 2”! Ærgerligt med manglen på isfugl og grønspætte. Tror dog ikke det er muligt at finde grønspætter på Sjælland – det er vist længe siden de har ynglet på de kanter. Bh. Johan.