Bloggen har stået lidt stille på det seneste, dels grundet ret så elendigt vejr, men mest grundet mangel på tid til fugleri. Jeg har dog fundet et par småhuller i kalenderen, trodset vejret og således fået lidt gråvejrs- og regnvejrsskud på kortet.
Årtoft Plantage besøgte jeg lige før solnedgang, mest for at se (og i mindre grad tage billeder af) sort- og grønspætte. Lys er der af gode grundet meget lidt af, når spætterne ankommer i skumringen. Typisk fourageres få minutter før et passende hul tages i brug til natten. En grønspætte var først til at ankomme:
Et gammelt sortspættehul blev inspiceret – men kasseret som overnatningsmulighed. Hvorfor ved jeg ikke.
To sortspætter ankom kort efter. Lysforholdene var nu nærmest umulige. Her håndholdt i tusmørke:
Næste gang prøver jeg måske med stativ – og i så stedet satse på at få lidt film af spætterne i hus. Det kræver nemlig langt mindre lys.
Videre til Kegnæs en formiddag i noget bedre vejr. Fugle fandt jeg ikke så mange af, men en lille flok grønirisker underholdt mig dog for en stund:
Hjerpsted besøgte jeg i torsdags. Vejrudsigten var elendig, men jeg håbede faktisk på, at regn og dis måske ville gøre stedets mange spidsænder mindre skeptiske overfor fotografer. Arten har jeg længe ønsket at få bedre billeder af (læs: komme tættere på!) På vej ned til bredden trådte jeg en lille fugl op. De elendige lysforhold gjorde det meget vanskeligt for kameraet at erhverve fokus. Det lykkedes mig først da fuglen var meget langt væk:
Det er selvfølgelig en flot lille enkeltbekkasin. Her et andet eksemplar jeg også trådte op på få meters afstand:
Der ses masser af slør i vingerne – manglen på lys nødvendiggjorde nemlig ret så langsommelige lukkertider. Arten er i øvrigt fuldstændig umulig at få øje på – før det er “for sent”!
Ankommet til bredden fik jeg lagt mig et passende sted. Det var fortsat ret lavvandet og ingen ænder var i syne – endnu. En enlig storpove kom forbi:
Efterhånden som vandet steg, kom flere og flere ænder til, men fortsat ganske langt ude på vaden. Her en gruppe pibeænder – og en enkelt spidsand helt til højre:
I takt med den stigende vandstand, kom ænderne en smule nærmere. Trods camouflagenet var de meget skeptiske. Her beskåret betydeligt:
Og så var jeg uheldig, da en hundelufter viste sig. Trods laaaaang afstand til ænder, valgte den lille flok at fordufte. Her et flot par:
Samme par forrest, med to andrikker mere. Læg mærke til den lange hale (ses bedst på den bageste fugl), der har givet arten sit navn:
Vi slutter ved Bundsø, hvor jeg igen trodsede det elendige vejr og fik søsat flydeskjulet. En større gruppe lille skalleslugere var allerede på plads i “den blå time”, tiden lige omkring solopgang. Farvernes blå tone bliver forstærket yderligere af gråvejret og måske også støvregnen:
Tre sølvhejrer overfløj konstant området – jeg antager det var en slags territoriemarkering i forhold til at gøre krav på de bedste fiskepladser:
Et par hanner af lille skallesluger en smule tættere på:
Et par af knarænder i regn og akut mangel på lys:
Stor skallesluger sås også i stort antal. Her et enkelt eksemplar i landingsøjeblikket, hvor en hun af lille skallesluger anes i forgrunden:
Vejret blev kun mere elendigt i de par timer jeg tilbragte i vandet (meget mere er ikke muligt ved de temperaturer):
Vi slutter med en enlig han i flugt, lige inden alle fuglene trak længere ud på søen grundet menneskelig aktivitet i nærheden. Sådan er det jo, når der fotograferes på befærdede steder – og når solen først får snøvlet sig op over horisonten lidt over 8!
Næste gang bliver måske et eller andet fra Ribe-egnen, hvor bilen skal til service i næste uge. Det drejer sig om en større opdatering af software og det kræver åbenbart flere dage (vi får selvfølgelig en lånebil). Mon ikke kameraet skal med til Ribe.