Lidt billeder fra seneste uge fra henholdsvis Nørresø ved Tønder samt Vidåslusen lidt længere nordpå. Nørresø var en noget tynd affære, på trods af jeg havde taget mig sammen og taget flydeskjulet med:
Morgenen startede ellers smuk og lovende:
Fuglene udeblev desværre – jeg havde ellers sat næsen op efter sølvhejrer og fiskeørne, som der burde have været gode muligheder for. Forskellige placeringer med skjulet og tålmodig venten gav absolut intet og efter nogle timer begav jeg mig tilbage mod søens østende, hvorfra jeg var kommet. Det var til tider ret bøvlet; søen var ganske lavvandet mange steder – faktisk så udtalt at skjulet ofte gik på grund og måtte trækkes frem! På en banke bemærkede jeg en lille trio af fouragerende vadefugle. To tinksmede:
Og en enlig hvidklire, her på fiskefangst – det myldrede med småfisk i det lave vand:
Fuglen kom aldrig rigtig nær i dens fødesøgning. Men så blev der pludseligt strukket vinger:
Så er det om at være klar på aftrækkeren – og ganske rigtigt: Fuglen lettede få sekunder efter:
Og valgte ovenikøbet en rute tæt forbi min position:
Her ret tæt på, samtidig med et højt kald:
Billederne er taget omkring 10.30 i ubarmhjertigt hårdt lys – eksponeringen blev på stedet trukket 2 stop ned!
“På vejen” hjem stoppede jeg ved Vidåslusen og kiggede efter skestorke og rovterner – men fandt ingen. En hjejle fløj forbi og viste sin flotte ryg frem:
Og her en ret nærgående almindelig ryle:
Stedet gav dog appetit på mere og da tidevandet passede ret godt med en tur søndag morgen, var det afsted igen.
Dagens første fugl – taget før solen kom op:
Denne gang var jeg mere heldig – en rovterne fløj efter kort tid ind og satte sig til rette på vaden. Her en ucroppet udgave:
Rovternen er en meget stor fugl, faktisk verdens største terne. Se bare her, hvor den sætter en klejn splitterne på plads:
Her i flugt, hvor den heldigvis valgte at komme lidt nærmere:
Et mere, hvor det mægtige næb bedre ses:
Mens jeg lå og nød ternen, fløj en masse andre arter forbi. Her et par rødben i dagens første solstråler:
En artsfælle med faskinerne i baggrunden:
Billederne er alle taget uden skjul – fuglene er ret tillidsfulde når bare man holder lav profil! Her ternen igen – nu i gyldent lys lige efter solopgang:
Her siddende i vaden – en underlig blanding af ekstremt fint sand og mudder. Et mareridt for kamera og objektiv – jeg bruger derfor altid ekstra beskyttelse i form af en klar plastikpose omkring kameraet. Det giver lidt “tåget” udsyn i viewfinderen, men det accepteres gerne i forhold til at undgå grus i maskineriet.
Ryler var der masser af – omend ikke de til tider forekommende enorme flokke, der kan give hvid sol. Her et par – og en meget stor orm:
Sølvhejrer fandt jeg som nævnt ingen af ved Nørresø – men fik en trøstpræmie ved slusen. En mindre flok kom flyvende ind kort efter solopgang:
Tæt på kom de aldrig, Et par andre fotografer uden skjul og ivrigt sludrende kom pludselig helt ud til vaden – hvilket fik hejrerne til at fortrække igen. Jeg nåede et par skud – her maksimalt croppet:
En landsvale kom pludselig flyvende i høj fart direkte mod min position. Ret heldigt jeg overhovedet bemærkede den. Her et lidt minimalistisk foto, hvor spejlingen af fuglen i den blanke vade lige kan anes:
Et par sortklirer i flugt. Bemærk det lille knæk nedad i enden af næbbet og den manglende hvide bagkant på vingen – så er det ikke rødben!
På vej ind mod i slusen, var en gruppe hættemåger i hopla i højvande:
Herefter begav jeg mig hjemad – og fik skyllet mit tøj og udstyr rent for mudder og sand!