Endelig kom mit kamera tilbage fra reparation, med en nu for første gang fungerende mekanisk shutter. Den kommer jeg dog næppe til at bruge, men i tilfælde af videresalg er det nok bedst med en model uden alt for mange mangler.
I forhold til fototure har de seneste uger været præget af rigelig regn, men til gengæld mangel på tid. Dårlig kombination! Et par småture til Trillen i Høruphav samt en enkelt længere tur til Hjerpsted, er hvad det har kunnet blive til.
Begge besøg ved Trillen var meget fugletomme. En lille gruppe almindelig ryler lunede lidt i kulden og det mildt sagt elendige fotolys:
Jeg gik langs stranden og havde ikke bemærket den lille flok, før den lettede – da jeg kom for nær. De fløj dog kun få meter og slog sig igen ned i vandkanten. Jeg formåede at komme på nogenlunde afstand – hvad det angår er almindelig ryle ikke svær:
Fuglen forrest var som det ses opmærksom på min tilstedeværelse. Så plejer jeg bare at stå helt stille og vente lidt, indtil hele gruppen igen er afslappet. Samme fugl, ikke så længe efter:
Og her pudsende brystfjer:
De to sidste billeder i serien er taget med kameraet hængende over mudderet, mens lcd-skærmen blev benyttet til at fokusere med – jeg havde nemlig ikke lyst til at lægge mig ned i pløret!
Ved Hjerpsted gik jeg til at starte med også langs vandkanten i håbet om at træde en enkeltbekkasin op – det gjorde jeg så bare ikke! Jeg fandt herefter et passende sted og ventede i håbet om nærkontakt med nogle spidsænder, som der ofte ses på lokaliteten. Efter en hel del venten i ret så klamme og kolde omgivelser, kom der endelig nogle fugle på nogenlunde fotoafstand – det var dog ikke spidsænder. Her et uredigeret skud – komplet med skæv horisont:
Nærmest umulige lysforhold og til og med en smule dis i luften. Jeg valgte dog at blive hængende – storspover er nemlig heller ikke nemme at komme nær. Gruppen valgte desværre ikke at komme nærmere mig – trods stigende tidevand. Grundet det elendige lys røg lukkertiden i bund:
Den langsomme lukketid giver slør i fjer og sløve vanddråber, men til gengæld lidt mindre støj:
Det var dog fortsat noget trist af se på – og det kraftige crop hjælper heller ikke. Her en noget lysnet udgave:
Og her i flugt, med en lille kobbersneppe forrest. Den ser noget klejn ud ved siden af storspoven – Europas største vadefugl:
Kun en enkelt spidsand valgte at komme ind på fotoafstand:
Der var faktisk masser af ænder – og en del var ganske nær kysten, men valgte konsekvent at raste i god afstand fra mig – trods liggende stilling og camo-net. Den art er svær!
Ikke så langt fra Kliplev, rastede en gruppe svaner på en stubmark. Her et enkelt skud af 2 svaner:
Igen elendigt foto i elendigt lys – men taget med her, da det meget godt viser forskellen på den større sangsvane til venstre og den mindre mere gåseagtige pibesvane til højre. Ses på næbbet fylder det gule mere end det sorte hos sangsvanen. Hos pibesvanen er det lige omvendt.
Vi slutter ved Trillen, hvor jeg gik en kort tur i eftermiddags – igen i elendigt vejr. Den lille gruppe ryler var der stadig – eller også var det en anden! Jeg forsøgte mig igen med langsommelige lukkertider – denne gang flugtskud. Med 1/60s kan man være heldig at få slør i vinger men skarpt hoved – såfremt man er i stand til at panorere præcist lige så hurtigt som fuglene flyver og samtidig undgå slør i den vertikale akse. Det er ikke nemt! Nogenlunde sådan her så de fleste billeder ud:
De mange billeder i sekundet øger dog sandsynligheden for et “skarpt” skud. Her dagens bedste, der er næsten skarpt svarende til den forreste fugls øje – trods “kolibri-effekten” i vingerne:
