En flot han af steppehøg, en art der ellers kun optræder sjældent herhjemme, var blevet set i nærheden af Abild, en ganske lille by nær Tønder. Den blev første gang indrapporteret d. 10/4 (af Harry Antonisen, tak for det!) og ifølge DOF-basen valgte høgen heldigvis at blive i området de følgende dage. Jeg tog derfor chancen og kørte tidligt lørdag morgen til Abild, i håbet om at få set fuglen (det ville være første gang) og ikke mindst tage billeder af den! Det startede nu ikke særlig godt. Ved ankomst lige omkring solopgang var der ingen høg i syne, og jeg brugte den første halvanden times tid med at køre rundt i området og lede efter fuglen – i tiltagende frustreret tilstand. Og så pludselig dukkede den op – som en lille hvid prik midt i en mark og det var egentlig heldigt jeg overhovedet lagde mærke til den og ikke bare kørte (vredt) videre. Jeg parkede bilen og ventede. Og ventede. Først klokken næsten halv ni valgte den at lette og kom heldigvis i min retning:
Skyer var der ingen af, så lyset var blevet noget hårdt og ubarmhjertigt. Ydermere steg temperaturen åbenbart så hurtigt, at billederne blev en smule tågede af en diskret varmedis. Bevares, det er vel nok, hvad man kan kalde luksusproblemer i forhold til at have en steppehøg i søgeren – men ikke desto mindre valgte jeg den følgende morgen at køre til Abild én gang til – i håbet om bedre billeder. Søndagen startede heller ikke specielt godt. Jeg sov over mig og var først fremme kvart i syv, hvor “den gylde time” med særdeles godt fotolys, allerede var halvejs overstået. Til gengæld fandt jeg relativt hurtigt høgen, denne gang lidt nord for dens “vanlige” mark:
Jeg placerede mig nogenlunde i en lige linje mellem høgen og marken, hvor jeg havde opdaget den i går – i håbet om, den ville lette og flyve direkte mod min position. Den lettede skam også – efter en halv times tid – og fløj som jeg snedigt havde forudset også over på den tilstødende mark – men desværre via en noget alternativ rute, der slet ikke bragte den tæt på mig. Afsted med bilen igen, hvor jeg nu i det mindste hurtigt genfandt den på Abild Mark:
Jeg tror den sad der en halv times tid inden den lettede – og til min store glæde valgte at flyve nær mig:
Den fløj derefter mod nord og jeg mistede den af syne. På et tidspunkt troede jeg kortvarigt jeg havde genfundet den, igen siddende i marken:
Den så dog lidt for brun ud – og et ekstremt crop afslørede da også en noget mere almindeligt forekommende kærhøg:
Den valgte kort efter at tage en tur i den fjerne ende af marken:
Efter yderligere lidt venten dukkede steppehøgen pludselig op igen fra nordøst og tog flere ture i lav højde over marken, et smukt skue:
Den var igen venlig at flyve i retning mod Koldingvej, hvor jeg holdt parkeret:
I Klaus Malling Olsens “Rovfugle i felten” kan man læse i afsnittet om steppehøgen, at denne art for nogle repræsenterer det ypperste. Det forstår jeg godt:
Den kastede ofte et blik i retning af vejen, hvor jeg og en anden fuglefotograf holdt parkeret, men vores tilstedeværelse generede den åbenlyst ikke:
Og til slut et lille drama. Høgen fortrak igen mod nordøst og så skete dette her:
En blå kærhøg, mon ikke individet fra tidligere, brød sig åbenbart ikke om steppehøgens tilstedeværelse på marken og valgte at sætte efter den:
Neden for en lille serie billeder taget på meget lang afstand af det lille drama:
Det hele endte med at steppehøgen fortrak mod nordvest. Jeg valgte derimod at køre østpå, hjemad mod Als.