Det er ikke blevet til megen fugleri den seneste tid – mest fordi familien netop er blevet et medlem rigere:
I morges kom jeg dog afsted (efter at have passet mine forpligtelser i form af en hundeluftning!) til Torup Made, hvor jeg egentlig regnede med (håbede) på blå kærhøg eller måske en havørn eller to. Første rovfugl i skumringslyset, var dog en tredje art:
Midt februar er meget tidligt for en rørhøg! Fuglen kom noget tættere på lidt senere og jeg tog et par kedelige skud, som sidenhen er slettet. Det lignede en ungfugl, så mon ikke det drejer sig om et overvintrende eksemplar, som ikke er helt usædvanligt.
Skjul havde jeg ikke med denne gang, men havde placeret mig delvist skjult af naturlige ting og sager:
Ulempen ved den slags er selvfølgelig det begrænsede udsyn, men nettet, som jeg plejer at bruge orkede jeg ikke at slæbe med denne gang.
Efter nogen venten, kom en lille flok pibeænder susende forbi – formentlig i panik over et eller andet:
Jeg fandt ikke ud af årsagen til panikken – så måske var de bare på vej et andet sted hen for at fouragere!
Her en knopsvane med kurs mod fotografen – mod en himmel, der ikke rigtigt kunne bestemme sig for farven den dag:
Endnu en omgang pibeænder i flugt – og denne gang så jeg årsagen: En duehøg flyvende lavt over terrænet med kurs mod dammen. Jeg nåede desværre kun et par “bagskud” og de blev slettet efterfølgende.
Og så skete der faktisk ikke rigtigt noget i ret så lang tid – bortset fra et par overflyvende traner, der desværre ikke valgte at slå sig ned på maden. Morgenen var dog lun, så jeg sad bare og nød stedet og de mange indtryk. Og bemærkede så pludseligt efter nogen tid denne her i øjenkrogen:
Og sådan er det jo ofte, når man bare sidder stille derude: Det uventede melder sin ankomst. Som det ses, havde den tydeligvis også set mig, men blev heldigvis siddende. Og så kunne jeg ellers sidde og nyde fuglen den næste halve times tid. Tornskaden fouragerede flittigt, skiftende mellem to udkigsposter, spejdende efter insekter i krattet. Den første udkigspost var lige til venstre for min position i side/modlys (billedet for oven), nummer to vel omkring 30 meter længere væk, men heldigvis i medlys og mere eller mindre lige foran mig. Ikke værst. Her et ubeskåret skud af post nummer to:
Den slags heldige omstændigheder, inviterer selvfølgelig til forsøg på flugtskud! Her på vej afsted fra post nummer to:
Og på vej tilbage efter et succesfuldt togt – læg mærke til det lille insekt i næbbet:
Der var ikke helt nok lys, til de meget hurtige lukkertider den slags fotografering kræver. Det går dog lige. Her uden støjbehandling og croppet en hel del, som jo som bekendt blot “forstærker” støjen:
Kameraet havde trods den kontrastrige fugl svært ved at fastholde fokus. Det skyldtes vel nok en kombination af afstanden og dermed en fugl, der ikke fyldte ret meget i søgeren, hastigheden hvormed fuglen flyttede sig, samt det suboptimale lys. Her et billede, hvor fuglen søgte i min retning fra post nummer to og som stort set er ubeskåret. Her fylder fuglen jo godt op – men er kameraet først kommet på afveje, er det sjældent man når at generhverve fokus før det hele er slut (som til kameras og fotografs forsvar også kun er i retning af et sekund efter der er lettet fra busken). Øv og atter øv!
Her et flugtskud netop som fuglen er lettet fra post nummer et. Jeg formåede at fastholde fokus indtil en busk mellem mig og fuglen “overtog” fokus. Fuglen er tæt på og der er således masser af detaljer i fjerdragten. Billedet fungerer dog ikke særlig godt grundet modlyset og den kedelige baggrund.
Endnu et eksempel på et mislykket “forløb”, hvor fokus initielt var fastholdt på fuglen, men få frames senere springer bagud til busken bagved – selvom jeg vil mene fotografen formåede at holde fuglen inden for fokus-området, der her var sonys “udvidet flexible spot” med tracking:
Her lykkedes det til gengæld at generhverve fokus og kun fordi fuglen et splitsekund tøvede i græsset inden den lettede igen – måske fordi insektet ikke lod sig finde alligevel:
Et meget hårdt beskåret flugtfoto, der akkurat hænger sammen i forhold til skarphed og støj:
Måske turens bedste billede, i flot positur, perfekt fokuseret, på vej tilbage til udkigsposten:
Her poserende fra sin ene udkigspost, med en smule sol:
Samme udkigstpost, men nu beskåret tæt og taget stående, hvilket giver en hel anden baggrund. Solen var nu forsvundet bag en sky:
Da jeg brød op, blev fuglen underligt nok siddende og jeg kunne ubesværet bevæge mig (langsomt!) hen til en lidt bedre vinkel:
Ingen havørne eller kærhøge, men masser af billeder alligevel af en spændende art, som jeg indtil nu kun havde formået at tage et par elendige fotos af.
I dag bliver der muligvis tid til at besøge uglerne igen ved Sønder Vennemose, hvor vejret godt kunne gå hen og blive optimalt: En smule sol og relativt vindstille – uglevejr!