Svaner i parring ved Bundsø

En lille serie fotos af et par kåde knopsvaner, taget her til morgen ved Bundsø, hvor jeg forsøgte mig igen, og nok sidste gang i år, med at få gode billeder i hus af lille skallesluger. Det lykkedes faktisk nogenlunde, men jeg har en del billeder at gå i gennem – så det kommer i et senere indlæg!

Her et ubeskåret skud af parret i den meget disede morgen:

Knopsvaner, Bundsø

Svanerne skiftedes over mange minutter til at stikke hovederne i vandet og jeg kunne godt se et eller andet var på færde. Efter det indledende ritual, svømmede hunnen ind foran hannen og lagde sig til:

Knopsvaner, Bundsø

Og blev umiddelbart efter besteget:

Knopsvaner, Bundsø

Selve parringen tog ikke mere end 10 sekunder vil jeg tro:

Knopsvaner, Bundsø

Efter parringsakten kærtegnede fuglene hinanden – og det lyder jo egentlig som om man tillægger dem menneskelige egenskaber – men billederne taler for sig selv:

Knopsvaner, Bundsø

Det ligner jo da kærlighed:

Knopsvaner, Bundsø

Bryst mod bryst blev der hilst på hinanden igen og igen:

Knopsvaner, Bundsø

Og måske også hilst på den nysgerrige fotograf:

Knopsvaner, Bundsø

Hele akten tog omkring 10 minutter, hvor den indledende “vaske-øvelse” vel udgjorde de 8.

Knopsvaner, Bundsø

Knopsvaner danner i øvrigt par for livet – noget som ikke er helt ualmindeligt inden for fugleverdenen.

Knopsvaner, Bundsø

Nedenfor et en kort optagelse af svanernes indledende “dans”. Det gyngende kamera, skyldes selvfølgelig mit flydeskjul i blæsevejr:

Og hvad med skalleslugerne? Jeg var (endelig!) heldig denne gang med en lille flok på 4 par, der valgte at komme ganske nær flere gange. Det disede vejr var selvfølgelig ikke optimalt, men det var måske netop derfor de langt om længe tolerede min tilstedeværelse. Her en lille forsmag:

Lille skalleslugere, Bundsø

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *