En serie spredte skud taget på forskellige lokaliteter de seneste par uger. Rigtigt “gode” billeder (hvilket naturligvis er en meget subjektiv sag) er det ikke blevet til, men i det mindste fik jeg en ny art på kortet, der utroligt nok, i betragtning af artens ualmindelige almindelighed, indtil nu havde undveget mit arkiv.
Vi starter med Højer, hvor jeg besøgte Vidåslusen i ret så trist vejr. Den grå vade med grå himmel samt grå vadefugle, giver sjovt nok nogle ret grå billeder! Den lille animerede sekvens for oven er et godt eksempel. Her en strandhjejle med en almindelig ryle i baggrunden:
Af og til slap en smule sol igennem og gav en lidt farvespil i vadens mudder. Her en rødben på fødetogt:
Her endnu en langbenet vader. Men hvilken?
På markerne omkring Højer var der tusindvis af rastende bramgæs. Jeg kiggede lidt, men ikke specielt grundigt efter, om der mon skulle være sneget sig en rødhalset gås med i flokken – sådan en har jeg nemlig til gode endnu. Jeg fandt ingen, men det kræver også tålmodighed og tid. Her et meget lille udsnit af en af de rigtigt mange flokke. Værsågod at gå i gang!
Ved grænsen til Tyskland, mellem Rickelsbüller Koog og Margrethekog, yngler der formentlig også i år stylteløbere. De i hvert fald kommet tilbage til lokaliteten. Her et enligt eksemplar, der så lidt fortabt ud i det grandiose landskab:
På grund af diget og vildsvinehegnet skydes der ret så meget nedad med kameraet mod kogen. Den lange brændvidde kan dog delvist kompensere for dette ret uheldige perspektiv. Her et gigacrop:
Samme fugl, i flugt og kaldende:
Foråret er over os, sanglærkerne er at se overalt. Her et eksemplar dalende ned i det frodiggrønne græs efter en sangsession højt til vejrs:
Torup Made besøgte jeg igen med håb om altlingand eller spidsand på kortet. Jeg fandt en enkelt atlingandrik på meget lang afstand. Som det ses var vejret elendigt:
En vibe lavt over det sumpede terræn, her nænsomt beskåret, der meget godt viser stedets ret vanskelige vilkår for fotografer:
Ved Hartsø kiggede jeg efter brushøns, som der egentlig burde være flere af end jeg fandt – nemlig nul. TIl gengæld kom en atlingandrik en smule nær – desværre opdagede jeg den først efter den var i færd med at dreje af:
Anden søgte ned i et (endnu mere) umuligt område at nå – i hvert fald ikke uden flydeskjul.
I går forsøgte jeg mig igen, og nok sidste gang i år hvad spidsænder angår, ved Torup Made. Nu en ny placering, hvor jeg mente der burde være bedre chancer for spidsand/atlingand. Det hjalp nu ikke, jeg ventede længe uden noget som helst skete. En sølvhejre på lang afstand gav lidt fuglestemning i den disede morgen:
Der var absolut ingen ænder at se nogetsteds, hvilket egentlig var/er noget atypisk for stedet. Måske havørnen havde besøgt maden kort forinden? Jeg måtte nøjes med en gråstrubet lappedykker, der svømmede ganske nær:
Ikke helt andetomt alligevel: En gravand kom forbi, mens solen kortvarigt var fremme. Først et “miljøskud”, hvor omgivelserne ikke er skåret (helt) væk:
Samme fugl, i lidt højere luftlag, og beskåret noget tættere:
Stedet huser også i år ynglende gråstrubet lappedykker. Her et af parrene i en rolig stund:
På vej tilbage mod bilen, hørte jeg denne lille sangfugls karakteristiske sang fra et levende hegn. Og hvad er så det for en?
Utroligt nok havde jeg ingen billeder af arten i forvejen! Jeg sørgede for at få lidt skud i hus, selvom lyset egentlig var alt for hårdt. Mens jeg stod og “arbejdede” med min nye art kom en gulspurv forbi:
Og en jernspurv viste sig også pludseligt:
Sådan er det jo ofte, når man står helt stille og bare venter: Andre arter kommer pludseligt ud af busken!
Vi slutter med endnu et par skud af gærdesangeren. Her vimsende rundt efter kryb i de nyudsprunge blomster. Den er faktisk ikke altid helt nemt at få øje på:
Her er jeg vist spottet og vice versa:
I den kommende weekend tager familien et par dage til Mandø. Vi har igen lejet et lille hus med tilhørende lade, hvori der er bordtennis, dart med mere. Det skal nok blive hyggeligt. Mon kameraet kommer med? Gæt selv!