To ture til vel nok min yndlingslokalitet på Als, er det blevet til den seneste uges tid. To meget forskellige morgener, hvad angår vejr og lys, men også med forskellige (hvad ellers, med denne uforudsigelige disciplin) arter på kortet. Første tur var en skyfri og meget kold morgen, hvor hele maden lå badet i dis. Her et af turens første skud, et par af gråstrubet lappedykker:
Som det ses, gav disen et “soft filter”-udtryk over billederne. Her et langskud af deres højlydte parringspil, hvor hylene kan minde lidt om vandriksens griseagtige lyde:
En gravand kom svømmende ind og viste ryg. Fotoet er “dehazed” en smule i den efterfølgende billedbehandling, som sammen med den nogenlunde korte afstand, giver et acceptabelt resultat:
Målet for de to ture var faktisk bedre fotos af ske-, krik- og atlingand. Det lykkedes ikke særligt godt! Her en skeandrik på al for lang afstand i en kombination af dis og faktisk også varmeflimmer, da temperaturen steg en hel del i takt med at disen lettede:
Her igen en flot gråstrubet lappedykker, hvor afstanden kan kompensere lidt for disen. Der er i øvrigt ikke pillet ved farverne!
Her en art jeg også jeg havde håbet på lidt nærkontakt med, men som desværre forblev i det “forkerte” hjørne af den pyt jeg havde valgt af positionere mig ved:
Torup Made er spændende på mange måder: Vådområdet giver masser af ænder og vadefugle og rørskoven op til Mjang Dam huser ynglende rørhøg og formentlig også rørdrum – som ofte høres paukende. Og havørneparret fra Pulverskoven ynder at sidde og skue ud over maden og dammen efter egnede fødeemer. Den her er dog nok for hurtig og for lille en mundfuld:
Som det ses var lyset nu noget hårdt og det kraftige sidelys hjælper heller ikke på det. Disen var godt nok lettet, men erstattet af varmeflimmer. Se bare denne “tågede” rørhøg:
Næste tur var i søndags, hvor temperaturen fra morgenstunden var noget højere. Maden var nu helt uden dis. Turens første skud gav anledning til optimisme, der dog desværre ikke blev indfriet (hvad lige den art angik):
En meget sky art, der trods skjul og forsigtige bevægelser, altid holder sig på afstand. Billedet for oven er taget netop som anden så skjulet og straks valgte en alternativ rute.
Andre arter var langt mere tillidsfulde:
Fuglen fouragerede helt upåvirket få meter foran skjulet i pløret. Man bliver gang på gang imponeret af deres evne til at grave diverse kryb frem af mudderet:
En lille lappedykker kom også relativt nær og var allerede i sommerdragt:
Maden huser også mange gravænder, som utvivlsomt yngler på lokaliteten. Her et flot eksemplar i flugt:
Krikænder var der i hundredvis af. Også en meget sky and, men dog ikke helt så udtalt som skeanden:
Her et flot par i flugt, hvor fokusplanet næsten er parallelt med parret:
En klump krikænder med kurs mod fotografen:
Og en andrik nogenlunde nær, der faktisk lettede en smule forfjamsket efter at have set skjulet an en stund:
Mens jeg lå kiggede på diverse ænder, så jeg pludselig, og desværre for sent, en musvåge komme direkte imod mig. En kort serie elendige skud var alt jeg nåede, inden den passerede mindre end en meter forbi mig! Her et ubeskåret(!) eksempel, der heller ikke er i perfekt fokus:
Ikke ret meget senere kom en enlig hvidklire flyvende ind og startede med fourageringen omkring 50 meter væk:
Den valgte en rute, der førte den ganske tæt på skjulet:
Altid spændende med disse nærkontakter med fugle, man ellers sjældent kommer tæt på:
Et par artsfæller kom til på afstand og jeg fik et par yderligere flugtskud i hus, her med Mjangmark som baggrund:
Den største klire herhjemme, med karakteristisk let opadbøjet næb og hvid kile på nedre ryg:
Et par andre vadere i flugt, her en kaldende stor præstekrave:
Og endnu en klire, den lidt mindre rødben:
Vi slutter med yderligere tre flugtskud fra den morgen. En flot gråandrik:
En stirrende hættemåge:
Og slutteligt en skeand, som jo egentlig var hovedattraktionen (sammen med atlingand, som jeg så nul af) – men som igen holdt sig alt for langt væk. Måske flydeskjulet kunne være en mulighed – det er bare ekstremt bøvlet, da der skal gås en del for at komme frem til lokaliteten.