Målet med turen i onsdags var egentlig ikke traner, men derimod snespurve som i øjeblikket besøger landet – blandt andet på Rømø, hvor en del opholder sig på Lakolk Strand. På (den ret lange!) vej derud blev vejret tiltagende fjendtligt og ved ankomst havde blæsten nået kulingstyrke, mens regnen endnu kun viste sig i småbyger. Bilen blev parkeret og jeg begav mig langs stranden i sydlig retning, hvor jeg efter nogen tid uden en eneste fugl i sigte fandt en enlig bjerglærke, der så noget forkølet ud:
Som det anes på det noget triste foto, var det begyndt at småregne. Jeg fortsatte snespurv-eftersøgningen og fandt efter yderligere en lille kilometers traven frem til en lille gruppe på 5 fugle, fouragerende i opskyllet på stranden. Blæsten var nu så hård og regnen så kraftig, at jeg faktisk opgav mit foretagende kort efter – objektivet var simpelt hen umuligt at holde stille i blæsten! Her et enkelt skud af en forblæst snespurv, kort før jeg begav mig tilbage mod bilen:
Jeg kørte lidt rundt på må og få i styrtregn og kuling, men valgte kort efter at forlade Rømø – vejret var simpelt hen for elendigt!
Vejret blev heldigvis en smule bedre hen sidst på formiddagen, så efter at spist lidt medbragt mad, drukket kaffe og bare ventet i bilen, valgte jeg at køre til Hjerpsted skydebane og kigge efter mosehornugler, men fandt absolut intet – hverken ugler eller andre fugle. Næste stop var Margrethekog og Højer Sluse, hvor vejret desværre igen gik over i kraftig regn. Jeg ventede igen (opmuntret af en vejrudsigt, der mumlede lidt om mulighed for opklaring ud på eftermiddagen) og kørte omkring klokken to afsted mod Kongens Mose. Allerede på vej ad grusstien ud mod den lille parkeringsplads i mosens nordende, hørtes tranetrompeteren og en lille flok valgte til min fornøjelse af slå sig ned i mosen og ovenikøbet i retning af observationstårnet:
Billedet er ubeskåret (600mm fullframe) så afstanden var pæn stor. Tranen er til gengæld en meget stor fugl, hvilket hjælper lidt! Jeg begav mig til fods ud mod obersvationsplatformen, hvilket selvfølgelig ikke gik ubemærket hen:
Flokken valgte at flytte sig lidt længere med syd, hvor jeg ikke kunne se dem, men optimistisk satte jeg mig til rette på platformen og gav mig til at vente. En krage sørgede for lidt underholdning i ventetiden:
Og en lille svirrende hvidlig fugl viste sig pludselig på meget lang afstand. Her et giga-mega-crop:
Og så kom flokken af traner heldigvis tilbage mod min position:
Her et crop lige før landing af tre af fuglene:
Der var ikke altid fred og fordragelighed i gruppen:
Et par flugtskud mere:
Her et par i leg eller måske begyndende forårsfornemmelser. Læg mærke til øjenfarven. Hunnens er gule og hannens mere rødlige:
I øvrigt sjovt at se, hvordan de næsten hænger stille i luften lige før benene sættes på jorden:
Smukke fugle, som jeg ikke tidligere har haft fornøjelsen af så længe. Jeg sad vel og nød gruppen et par timer, inden jeg godt gennemkold gik tilbage mod bilen, i dagens sidste lys.
