Efter et par småopgraderinger af den oprindelige konstruktion i form af højdejusterbare stænger (som muliggør tilstrækkelig højde til også at benytte skjulet i siddende stilling) samt nemmere isætning af ringen (med velcro – som også har betydet en vægtreduktion på næsten 150 g), var det tid til en afprøvning. Så trods det grå og faktisk ret kølige morgenvejr, tog jeg igen ned min lokale fuglelokalitet og havde lige før 5.30 fået sat skjulet op og lagt mig til rette:
Efter et kvarters tid ankom 3 rødben.
De landede desværre lidt for langt væk og blev siddende nærmest urørlige en lille times inden de fløj afsted igen. En del vipstjerter, unge og voksne, flaksede rundt og rodede i sandet. Det tidlige tidspunkt og det tætte skydække krævede fuld blændeåbning og alligevel måtte iso’en ofte presses op på 2000 eller mere for at få brugbare lukkertider:
En gul vipstjert sås ganske kortvarigt inden den forsvandt igen, desværre uden brugbare billeder. Skjulet så til gengæld ud til at fungere fint – en del ungfugle kom ganske nær:
Præstekraverne var der selvfølgelig også – mindst 2 generationer:
En strandskade fløj ind, satte sig og fløj igen umiddelbart. Jeg nåede at trykke på knappen:
Både land- og digesvaler svirrede rundt, men var som vanligt nærmest umulige at få brugbare billeder af. Et par digesvaler var heldigvis så venlige at lande i et par sekunder og så kunne der trykkes løs:
En stor skallesluger med 7(!) ællinger satte sig og rastede få meter fra mig – desværre bag kameraet, der ikke bare lige sådan lader sig vende. Den lille familie gik efter lidt tid (nogen svømmede også) på et tidspunkt op langs vandkanten lige ud for skjulet, måske to meter fra mig. Umuligt at tage billeder af, men dejligt at lagre billederne på nethinden i stedet. Vi slutter med en sur præstekrave, jagende en artsfælle i min retning:
