Netop hjemkommet fra endnu en lille tur til Djursland, igen som oppasser for sønnike, der fortsat optager serie. Det lakker dog mod enden, så det var formentlig sidste tur til den del af landet lige foreløbigt. I går tilbragte jeg det meste af en meget blæsende dag på Gåsehage Strand, hvor jeg flere gange måtte søge ly i bilen på grund af intense regnbyer.
Der var, trods vejret, en del vadefugle på stranden, der fouragerede i opskyllet tang. En almindelig ryle trodsede skumsprøjtene:
Om det var det infernalske vejr, der gjorde fuglene så tillidsfulde, ved jeg ikke, men det var for en gangs skyld ikke svært at komme tæt på:
På billedet foroven ses almindelig ryle, stenvender, sortgrå ryle og en enkelt sandløber helt til venstre i billedet.
Sortgrå ryle havde jeg ingen billeder af i forvejen, så dem koncentrerede jeg mig mest om:
De var meget ligeglade med mig – jeg kunne gå nærmest ind i dem før de gad lette. Måske fordi den kraftige blæst ikke gjorde flyveture særlig tillokkende.
De reagerede dog i takt med resten af flokken – så hvis stenvenderne for eksempel besluttede jeg var kommet lidt for nær og lettede – fulgte rylerne som regel trop:
Stenvenderne var dog heldigvis også meget tillidsfulde i den ruskende blæst:
Flugtbilleder var faktisk noget af en udfordring grundet blæsten, der rev og flåede i objektivet. Billedet herunder (og flugtbilledet af den sortgrå ryle foroven) krævede således en del forsøg og er ovenikøbet ikke helt skarpt:
På strandens nordlige del er store mængder tang skyllet op og ligger som en gigantisk brun, klæbrig dyne op af stenmolen. En lille gruppe skærpibere færdedes hjemmevant i den fedtede masse:
Som man måske kan se, er der faktisk lidt solstråler på ovenstående fugl – vejret var helt ekstremt skiftende den dag. En artsfælle lettede elegant trods sidevind af stormstyrke:
Få minutter efter ovenstående billede er taget, kom endnu en kraftig regnbyge, der tvang mig tilbage mod bilen. Jeg nåede dog at bemærke en stor slank fugl et godt stykke ude over vandet:
Et ekstremt crop afslører en sule:
Dagen i dag tilbragte jeg ligeledes på Syddjurs, først ved Ree Park, hvor en sjælden kohejre var blevet set. Den gad nu ikke stille op til anstændige fotos, men forblev vel nok 250 meter væk, på en mark med intet mindre end bisonokser:
Et ekstemt crop:
Eksponeringen skulle i øvrigt trækkes et helt stop ned for at undgå brændte highlights, hvilket ikke er så mærkeligt endda med en kridhvid fugl på en ret mørkegrøn baggrund.
Eftermiddagen blev tilbragt ved fuglereservatet ved Stubbe sø. Det kom der nu ingen brugbare billeder ud af – bortset fra en enkelt rødhals:
