Før besøget i Sønder Vennemose, hvor en lille gruppe mosehornugler i øjeblikket holder til, lagde jeg vejen forbi Tønder by, hvor en vandstær har slået sig ned her i vintermånederne. Vidåen løber gennem byen og en lille, ret smal bro lader Kongevejen passere over vandet, der grundet den smalle passage har masser af fart på – perfekt til en vandstær. Den lod sig da også let finde og arten var som vanligt tillidsfuld overfor nysgerrige fotografer. Her fotograferet fra vejen, kiggende ned mod vandet:
Jeg fandt hurtigt et passende (men særdeles ukomfortabelt!) sted at placere mig. Jeg havde ikke medbragt vaders/tørdragt, så det var ikke muligt at komme i øjenhøjde med fuglen – men næsten. Her poserende, i en portrætbeskæring, muliggjort af kort afstand, mon ikke 7-8 meter:
Som skrevet på denne blog ved tidligere møder med arten, er vandstæren på den ene side en nem art at fotografere: Den er tillidsfuld og ofte stationær gennem længere tid. På den anden side færdes den i ofte meget mørke omgivelser og fuglen selv er ovenikøbet vanskelig at eksponere korrekt grundet kontrasten i fjerdragten. Her et flugtskud, hvor eksponeringen er trukket godt ned på stedet for ikke at overeksponere brystpartiet, der ellers meget let “brændes af”. Trods 1/3200s er der alligevel vel rigeligt slør i vingerne:
Som det ses, er fuglen på vej tilbage til en passende sten, efter et succesfuldt togt efter føde i åen. Her et closeup af gevinsten:
Klik evt. billedet op i stor størrelse – og læg så mærke til “klaserne” af larver på vandplanten. Ikke værst! Plantedelen blev herefter placeret på stenen og larverne plukket en for en. Velbekomme.
Her et flugtskud i delvis modlys. Ikke helt skarpt, men næsten og taget med da jeg synes den brusende baggrund passer rigtigt godt til fuglen:
På vej ned efter endnu en omgang larver:
Endnu et forsøg, fra en anden vinkel:
På vej tilbage efter et forgæves forsøg til en passende sten, den store slørede struktur der ses i forgrunden:
Her fanget lidt tættere på, også på vej tilbage efter et forgæves dyk:
Stæren fouragerede over en ret kort strækning på begge sider af broen. Af og til skulle der ventes nogen tid inden den vendte tilbage – eller måske blot sad og rastede et sted ude af syne. I forhold til så mange andre ture, hvor der er blevet trukket store veksler på tålmodigheden, var vandstæren her meget samarbejdsvillig! Her taget under et kort bad:
Et flugtskud, hvor kameraet utroligt nok fastholdt fokus på fuglen, trods meget kort afstand til broen bagved og ringe kontrast mellem fugl og baggrund:
Her noget nemmere for fotograf og kamera – og nu med gevinst! Støj er altid et problem med vandstæren grundet omtalte mørke omgivelser. Her 1/2500s og iso 2500 – trods -1.3ev:
Et flugtskud mere i lidt bedre lys:
En rystetur efter et dyk – med de karakteristiske hvide øjenlåg:
I landingsøjeblikket – med gevinst. Solen var væk og det var nu nærmest umuligt med flugtskud under forholdene. Iso 4000, croppet en hel del – og derfor støjreduceret af pommern til – som giver den lidt plastikagtige baggrund. Jeg synes dog, det er lidt kønnere end det ubehandlede billede:
Solen var væk – og blev erstattet af en stille sne. Stæren tog sig godt ud alligevel – og jeg brød kort efter op og begav mig mod mosehornuglerne.
Til allersidst en lille video optaget i slowmotion af vandstæren i et roligt fjerplejende øjeblik: