En lille serie fotos og et par små filmklip, taget på to forskellige besøg til Årtoft Plantage i ugens løb. Jeg kiggede egentlig efter sortspætter og grønspætter, men fandt (som sædvanligt!) intet – trods det, at begge arter blev hørt tydeligt flere gange. Men – en tredje art lod sig pludselig også høre og var ovenikøbet så flink også at vise sig frem:
Er fuglen tavs, er den, som det burde fremgå af ovenstående billede, meget svær at få øje på. Nuancerne i fjerdragten falder fint sammen med diverse træstammer, der besøges i søgen efter føde. Billedet er forresten ubeskåret – så afstanden var pænt stor. Fuglen er fotograferet fra en grusvej, hvor der faktisk er en del trafik af hundeluftere, men fuglen virkede ligeglad.
Som det også ses, sidder fuglen over et hul i træet. Er man heldig at have lokaliseret redehullet, bliver det straks nemmere at tage billeder af arten. Jeg er dog langt fra sikker på, om det rent faktisk er redehullet den sidder ved her: Fuglen blev kun kortvarigt ved træet og lod sig efterfølgende høre i mange retninger fra hvor jeg stod. Til gengæld kom den tilbage til selvsamme træ flere gange – så hvem ved? Her kigges der ud:
Og her på vej ud, med fødderne placeret på kanten af hullet:
En ganske lille fugl, vendehalsen:
Kort efter den var kravlet ud af hullet, gav den sig igen til at synge:
Her et lille klip af den syngende fugl. Støjen i baggrunden er fra biler – plantagen ligger tæt op af motorvejen:
Lørdag morgen besøgte jeg stedet igen. Jeg placerede mig samme sted, med kameraet på stativ. Der skete absolut intet ved træet de første to timer – lidt af en tålmodighedsprøvelse! Fuglen lod sig høre nærmest hele tiden – bare siddende andre steder. Nå, men i dette tilfælde betalte tålmodigheden sig. Værsåartig – et styks syngende vendehals:
Et syngende billede mere – nu mere i profil:
Flugtfotos fik jeg ingen af – og dog:
Til slut endnu en lille film af den syngende vendehals, her croppet til smertegrænsen og lidt til. Interessant er det, at video ofte lader sig beskære endnu mere ubarmhjertigt end billeder – nok fordi bevægelserne på eller anden måde illuderer skarphed. Døm selv – og sammenlign eventuelt med indlæggets første foto (det med gulspurven) – det siger lidt om hvor hårdt der er skåret ind til benet!
I det mindste er der ikke ret meget baggrundsstøj – tidligt lørdag morgen sover bilerne!