Fredag morgen startede turen med et stop ved Mjolden, hvor jeg håbede at se udfløjne hedehøge. Jeg fandt til at begynde med absolut intet og måtte også konstatere at vejrudsigten igen slog totalt fejl – den lovede sol havde i stedet søgt ly for regnen. Ved Ballum var der også stille, men i stedet for straks at køre mod Vidåslusen, som egentlig var planen, valgte jeg lige at checke Mjolden ud een gang til. Heldigt for to høge var pludselig at se over en mark og jeg fik hurtigt parkeret bilen, placeret bean-baggen over døren og sat kameraet til rette:
Det lignede faktisk mere leg end kamp. Det endte dog med rørhøgen fortrak mod diget i vest. Den unge hedehøg tog et par runder over en mark i det triste gråvejr – i det mindste var regnen dog (midlertidigt) ophørt:
Den kom ret tæt på mig et par gange. Måske sløringsnettet jeg havde anbragt over sideruden hjalp – ellers også var den bare ung og nysgerrig. Ringene ses tydeligt – ungen må således være fra en af de kendte reder, hvor Projekt Hedehøg-folkene har ringmærket alle unger:
Her et fra samme serie i en mere tæt beskåret udgave – læg mærke til “pullus”-fjeren ved øjet – en dunrest fra den var helt frisk udklækket:
Jeg formåede også at få “placeret” fuglen i landskabet – det giver ofte nogle væsentligt mere interessante billeder – trods en meget mild støvregn, som lige kan anes:
Kort efter kom den unge rørhøg tilbage og så tog de ellers et par runder mere i ringen:
Det endte endnu en gang med at rørhøgen fortrak. Herefter satte hedehøgen sig på en nyhøstet mark – ret tæt på min position. Her taget med en meget lav lukkertid for at kompensere for manglen på lys – det lader sig jo gøre med en stillesiddende fugl.
Der sad den så i 1½ time(!) Ikke engang to hanner, der sloges om et bytte et godt stykke ude over marken fik den på vingerne:
Som det ses på ovenstående billede var det begyndt at regne igen. Det var den unge høg også ret ligeglad med:
En lys høg på lang afstand fik et kort øjeblik pulsen op – kunne man være heldig med en steppehøg. Men nej:
En blå kærhøg på træk og den første i år for mit vedkommende. Læg blandt andet mærke til den sorte vingebagkant – så kan det ikke være andet en han af blå kærhøg.
Jeg forlod den unge hedehøg og kørte mod Vidåslusen, hvor planen egentlig var at fotografere vadefugle (hvad ellers!). Ved slusen var der dog livlig aktivitet af svaler, fouragerende over åens vand – så dem valgte jeg i stedet at bruge lidt tid på. Det er ikke nemt at fastholde fokus på disse lynhurtige fugle, men synes jeg, også meget sjovt at forsøge! Jeg formåede at få et enkelt, desværre ikke helt ordenligt fokuseret, billede af en drikkende svale:
Med lidt bedre lys og med fokus liggende en centimeter længere fremme – så ville billedet såmænd have været helt godt!
En artsfælle kom ganske nær og jeg formåede at holde fuglen i søgeren. Her selvfølgelig croppet, men faktisk ikke ret meget – ses tydeligt på den meget begrænsede dybdeskarphed. Her er fokuseringen ovenikøbet “lige i øjet”!
En ung stenpikker (jeg får det til juvenil hun, men er ikke sikker) kom også forbi og poserede meget passende på en sten:
Og hvad med vadefugle? Dem var der selvfølgelig oceaner af, men ingen af dem var synderligt interesserede i at stille op til fotos – trods en egentlig god timing fra min side med stigende tidevand. Og dog – en enkelt stenvender kom kortvarigt nær og tog en runde i mudderet:
Herefter vendte jeg snuden hjemad mod Als, hvor tankerne blandt andet kredsede om lærkefalkene på Als, som i år har fået 2 smukke unger på vingerne. De er dog nærmest umulige at fotografere. Her et par skud fra forleden, hvor først en kaldende unge kortvarigt viste sig over trætoppene ved skovbrynet:
Og et mere til allersidst, hvor en guldsmed plukkes og ædes i luften – på ægte lærkefalkmaner. Begge billeder er taget på meget lang afstand og croppet ud over al rimelighed:
