En lille tur til Birkepøl forleden kunne det blive til. Målet var egentlig ikke viber, men derimod ske- og krikænder, som jeg havde spottet nogle stykker af på en smuttur derud et par dage forinden, fouragerende i et af de lidt større vådområder i den nordligste del af Birkepøl.
Ænderne udeblev, men jeg havde til gengæld fornøjelsen af indtil flere vibepar, der fremviste flot luftakrobatik i det lune aftenlys:
Tårnfalke, krager og en enkelt ravn blev jaget på porten såfremt de kom for nær. Her en krage med et par i hælene:
Et strandskadepar fik til gengæld lov at flyve ind uden opstandelse. Her et flugtskud:
Magen sad allerede klar:
Og så kunne en meget kort parring begynde:
Parret fortrak kort efter og jeg koncentrerede mig igen om flugtskud af de lynhurtige viber. Det hele var noget besværliggjort af min liggende stilling, der gjorde det vanskeligt at følge med hurtigt nok med kameraet. Her et skud, der viser hvordan tungen flagrer i næbbet, mens de sjove robotagtige lyde udgydes:
Et sjældent skud fra min hånd på højkant:
Vi slutter vibeserien med det billede, hvor viben var tættest på – jeg gætter på 10 meter. På den afstand er det (synes jeg!) svært at følge med:
Vindmøllerne generede dem tydelig vis ikke. Om der ryger en vibe i ny og næ på grund af kollision med en vindmøllevinge ved jeg faktisk ikke. Det er dog kendt at havørne en sjælden gang desværre må lade livet på grund af nærkontakt med en vindmølle. Forleden, da jeg spottede de indledningsvist nævnte ske- og krikænder, blev jeg kortvarigt meget nervøs på vegne af denne havørn:
Den gamle ørn (hvid hale og lyst gult næb) tog en runde mere efter ovenstående billede og kom meget nær en af vingerne (sådan så det i hver fald ud):
Jeg forlod viberne omkring solnedgang – netop som et par krikænder fløj ind. Typisk. Måske en aftentur mere sidst på ugen, hvor solen igen skulle skinne på møllerne.