De første dage af påskeferien blev tilbragt på Mandø, hvor vi efterhånden har tradition for at komme én gang om året – det har muligvis noget at gøre med en vis persons fugleinteresse!
Tidevandet passede “dårligt” med solopgang/nedgang – så jeg forsøgte mig kun med en enkelt morgentur, der som frygtet ikke rigtigt gav noget på kortet grundet lavvande, hvor fuglene typisk sidder alt for langt ude på vaden. I dagtid var det “familietid”, men jeg fik da set mit snit til et par ture rundt om øen i bil i ny og næ.
Her rørhøge-parret svævende over diget, taget fra vejen et par hundrede meter fra “porten” til Mandø:
Både hun og han deltog i redebygningen, hvor diverse smågrene og kviste indsamles:
Reden anlægges på jorden. Her hannen der letter fra redeområdet – der kunne umiddelbart før, gennem rørene, anes en af mange parringer:
De her viste billeder er taget over 3 dage på øen og ikke nødvendigvis vist i kronologisk rækkefølge. Her på en af de mere disede dage, hvor hunnen just havde fanget sig et måltid:
En meget kraftig beskæring afslører offeret – en lille rødhals:
Her igen hunnen på vej ned med mere materiale til reden:
Her sad jeg og betragtede hannen, da hunnen pludselig viste sig i forgrunden. Dybdeskarphed er der ikke meget af:
Mandø huser rigtigt mange par af ynglende strandskader der konstant ses – og ikke mindst høres. Utrætteligt generes høgene, når de kommer lidt for nær et strandskade-redeområde:
Et mere af hannen på vej med redemateriale. Ofte anlægges en yderligere rede, som bruges til natterast – for ikke at forstyrre hunnen for meget:
På afrejsedagen kørte jeg en sidste morgentur rundt på øen i særdeles diset vejr:
Hvilket nok var årsagen til, at hunnen ikke lettede, da jeg stoppede bilen ret så tæt på:
Til slut en lille film sat sammen af en række klip optaget af høgene over de dage vil tilbragte på øen:
Der var naturligvis også andre fugle at se – men det blev faktisk ikke til ret meget andet. Mosehornuglen fik jeg lidt skud af – det må vel blive næste indlæg.