Et aften/skumringsbesøg ved min gode fuglelokalitet i “baghaven” kunne det blive til i går aftes. Målet var egentlig flugtskud af blåhals, som jeg var stødt på dernede et par dage forinden:
Arten yngler også i år på lokaliteten – flere gange har jeg set hannen med mad i næbbet på vej til reden et sted i rørene. Og så kom denne her pludselig flyvende på lang afstand:
Det kan vist ikke være andet end en nyudklækket blåhals! Jeg havde ikke tid til at blive hængende ret længe, men fik et enkelt flugtskud af hannen:
Billedet er ikke specielt vellykket, men det bedste ud af den korte serie jeg fik i hus den aften. Lørdag tog jeg tilbage, sulten efter mere, men blåhalsen viste sig overhovedet ikke trods tålmodig venten. Unger så jeg heller ingen af. Jeg valgte derfor i stedet at koncentrere mig om de mange svaler, der altid er at finde på stedet. Vi starter med en landsvale i lav flugt, på insektjagt:
Billedet er ubeskåret og selvom fuglen står i god kontrast til omgivelserne er det faktisk svært at fange fokus – det går lynhurtigt! Her et par forsøg senere i en maksimalt beskåret og støjrenset udgave:
Et ret godt resultat, trods de kummerlige lysforhold, hvor vi ender på iso 2500. Billedet er efterfølgende “renset” i Capture1 og Topaz Denoise.
Herefter koncentrerede jeg mig om de mange digesvaler svirrende over “Lille Trille”. Her i en ubeskåret udgave med lystbådehavnen i baggrunden:
Et meget støjfyldt billede trods nul crop. Beskæres billedet forstærkes støjen også. Her et par billeder, jeg normalt ville sende til de evige digitale jagtmarker:
Lige ved og næsten. Misfokuseret og støjfyldt (iso 8000!):
Her lykkedes det, men afstanden var alt for stor til et ordentligt billede:
Det svigtende lys nødvendiggjorde en kortere afstand, så jeg forsøgte mig med at sætte mig i sandet, ikke ret langt fra et sted jeg vidste svalerne ofte vendte tilbage til. Den kortere afstand gjorde det til gengæld endnu sværere at følge med:
En præstekrave kiggede ikke ret længe efter til mig. Unger så jeg ingen af – jeg tror ikke den tidligere omtalte meget udsatte rede har overlevet:
Af og til landede en eller flere svaler ret tæt på min position og så var det om at få fumlet kameraet i den rigtige retning og trykket på knappen – typisk sad de ganske få sekunder inden de igen lettede:
Jeg er ikke helt sikker på, hvad meningen var med deres meget korte besøg i sandet. Her stavres afsted tilsyneladende uden en plan:
En enkelt fløj bort med noget potentielt redemateriale(?) der måske kan bruges som “foring” i redehullet, der normalt udgraves i sand.
En svært urolig, meget hurtig og ret lille fugl, som det er stor udfordring at fotografere – og derfor også meget sjovt at prøve kræfter med:
Jeg forsøger formentlig igen i løbet af ugen. En aften med sol ville betyde mindre støj og måske endda mulighed for bare lidt hurtigere lukkertider. Vi får se.