Vandstær ved Kruså

Der findes en række arter, man som fuglefotograf konstant vender tilbage til – og en af dem er vandstæren. Denne lille tillidsfulde vinterbebuder fandt jeg sidste år i Tønder og et par år forinden ved Kruså Møllesø. Ved Møllesøen har det i en årrække været ret sikkert at kunne finde en vandstær ved vintertide. Og dog – for efter at have fotograferet arten tilbage i 2020, har jeg faktisk ikke været heldig med at finde et eksemplar på lokaliteten siden, trods årlige besøg. Ifølge DOF-basen, blev arten slet ikke set sidste år og kun en enkelt observation er indtastet i hele 2022. Men: Den myreflittige Svend Anker Schwebs havde for nylig set et eksemplar på stedet, så afsted med mig!

Det var en flot, men meget kold dag så jeg havde iført mig rigeligt tøj (for de interesserede: tre lag skiundertøj, bukser og et par meget tykke og varme “jægerbukser” udover. Varme i såler, varmevest og varme i handsker! Og så selvfølgelig en ulden trøje, dunjakke med en lærredsjakke udover samt hue! Bevæger man sig er det selvfølgelig alt for varmt. Men: Sidder man stille (som man jo ofte gør i denne her underlige hobby!) bliver det faktisk hurtigt koldt!

Nå, men først skulle fuglen jo findes og det gik meget let. Jeg havde været på stedet i mindre end to minutter før fuglen fløj ind og satte sig på en passende sten:

Vandstære er nemme at komme nær, men der er stort set altid akut mangel på lys, da de jo ofte færdes skyggefulde steder i den mørkeste del af året. Hvidbalancen er ramt lidt skævt for oven – det burde jeg naturligvis have korrigeret!

For neden et sjældent flugtskud men med masser af støj. Taget med 1/1200s der er absolut minimum. Vi ender på iso12800 og det ses!

Ved Tønder, hvor jeg fotograferede arten sidste år, er lysforholdene en del bedre – og derfor meget bedre egnet til flugtskud.

Her med flotte, men meget dunkle efterårsfarver i baggrunden:

Fuglen fouragerede flittigt fra broen og vel knap 100 meter længere ned af åen. Dejlig samarbejdsvillig fugl! Her fotograferet siddende netop under broen, hvorover stien passerer langs søen. Læg mærke til de umulige lysforhold:

Jeg fik placeret mig i en totalt akavet stilling langs åen, så tæt på vandet som jeg kunne komme. Her fotograferet med en friskfanget vårfluelarve, håndholdt med kameraet svævende over vandet og croppet til smertegrænsen:

Men hvorfor er der så ikke mere støj i billedet? Fordi det er taget med 1/50s! Det er således et af de få skarpe ud af en meget lang serie af fotos.

Samme teknik på billedet forneden, hvor jeg i øvrigt var så optaget af at få en bedre vinkel med kameraet, at jeg pludselig blev meget kold på bagpartiet – fordi jeg såmænd uforvarende var kommet til at sætte mig i vandet!

Fuglen er ganske tillidsfuld, så længe man holder sig i ro. Kunsten er således at blive siddende, selvom der ikke sker en pind – for pludselig kommer fuglen ind og sætter sig, ofte tæt på. Jeg var således meget glad for mine mange lag tøj i de omkring 0 graders varme – plus en våd bagdel!

Her ret tæt på, mens der spejdes efter et eller andet:

Til slut en lille film, sat sammen af lidt forskellige optagelser fra den fine formiddag, alt sammen håndholdt og stabiliseret efterfølgende:

Et par af optagelserne måtte jeg ovenikøbet skyde med manuel fokus, da autofokussystemet blev meget forvirret af den konstant dykkende vandstær!

Jeg overvejer at besøge stedet igen – men i så fald med vandtæt tøj for at kunne komme helt ned i niveau med fuglen! Skørt, men forhåbentlig også sjovt!