Lidt spredt opsamling fra de seneste par uger, der bød på en tur vestpå, to gange Torup Made samt en weekend i sommerhuset. Vi starter med Rømø, hvor jeg efter at have besøgt den samarbejdsvillige lundsanger, kørte videre mod Sønderstrand. Jeg formåede desværre kun at finde tre hvidbrystede præstekraver og ingen af dem gad stille op til fotos. Så er det jo godt man kan croppe som en gal! Her en fugl der tog flugten da en hundelufter kom for nær strandkanten:
Så vidt jeg ved er der to indhegnede områder i år for at beskytte ynglebestanden – et ved Sønderstrand og et ved Lakolk. Dværgternen yngler også i områderne – jeg så desværre kun et enkelt par på meget lang afstand.
Præstekraverne skulle vise sig at være meget svære at finde efter mit indledende begynderheld. Her efter en del søgen et eksemplar i typiske omgivelser, men igen desværre på meget lang afstand:
Her løbende et insekt op, der dog ikke kan ses på billedet:
Selvom fuglen ser ud til at løbe i fotografens retning, kom den desværre ikke ret meget nærmere – den lettede nemlig sekundet efter billedet er taget. Øv! Og det var sådan set, hvad jeg fik ud af det besøg – tid var der nemlig ikke så meget af, inden lyset blev for sparsomt. Sådan er det med aftenture!
Næste stop Torup Made, hvor målet såmænd ikke var andet end turen i sig selv. Stedet er svært at få nok af. En tinksmed fløj ind i overskyet bygevejr:
Samme fugl, få øjeblikke efter, i stille sommerregn:
Og i landingsøjeblikket:
Svaleklirer var der også nogle få af, men de var som vanligt svære at komme nær. Tinksmede, brushaner, mudderklirer, præstekraver og ryler har jeg ofte oplevet og fotograferet på ganske nært hold på lokaliteten – men kun en enkelt gang er det lykkedes at komme på nogenlunde afstand af svalekliren – kan ses HER. Her et langskud med pædagogisk værdi:
Svalekliren til højre ses mere robust og med langt tydeligere kontrast mellem vinge og bug. En anden vigtig forskel “i felten” er vingeundersiden – der hos svalekliren er mørk, men som det ses foroven lys hos tinksmeden.
Mens jeg lå og ventede på indflyvende fugle, satte en gøg sig i en busk til højre for mig – desværre således at jeg “skød” op mod den kedelige grå himmel:
Og ikke ret længe efter gik den milde regn over i noget knap så mildt og jeg fortrak hjemad. Her et sjasket foto af en våd svaleklire, taget i umuligt lys:
En aftentur mere til Torup Made, hvor jeg håbede på lidt flugtskud af mursejlere, der ofte ses fouragerende over maden – og til tider i lav højde med deraf følgende muligheder for billeder under horisontniveau. Vi starter dog med en knap så elegant flyver:
Nedenfor en mursejler i fangstøjeblikket – noget man typisk først erkender man har fanget, når billederne efterfølgende gås igennem. Ses godt efter, anes det meget lille insekt, der måtte lade livet. Der skal nok en hel del til i den størrelse for at stille sulten. Opgørelser har da også vist (ifølge DOFs hjemmeside), at en typisk mursejler spiser cirka 10.000 insekter – i døgnet!
Her et andet eksemplar, der kom rimelig nær. Billedet er efterfølgende beskåret kraftigt:
Endnu et meget beskåret skud, som er den slags man drømmer om meget tættere på end her – en mursejler under horisontniveau i fangstøjeblikket. Billedet lider lidt under den hårde beskæring, men det går lige:
Vi slutter med en række skud fra Avnø Vig, hvor vi tilbragte weekenden. Med lovning om svag vind og sol, forsøgte jeg mig med isfugle-fotos. Jeg havde dog ikke skjul med:
Kameraet sad på en gimbal i laveste position på mit stativ og selv lå jeg på et medbragt liggeunderlag, der kan anes nederst i billedet. Øverst ses en af de mange isfugle-pinde, jeg efterhånden har forsøgt mig med. Her et højkantsskud, der viser den relativt korte afstand mellem pind og vand:
Billedet er ikke beskåret og viser det meget begrænsede udsnit man ser gennem kameraet. Svært – men ikke umuligt at fange et isfugl-fanger-fisk-billede!
Og så var det ellers bare at vente. Og der skete ikke ret meget den første lange tid. Her et mobilskud den modsatte vej – ud mod Lillebælt:
Og her et udsnit af ovenstående (nederst til venstre) taget med 600mm:
En ret stemningsfuld morgen – isfugl eller ej! En fiskehejre viste sig i mundingen mod Lillebælt:
Og her da den fik øje på mig:
Men så – ud af det blå – hørtes isfuglens højfrekvente kald og pludselig sad den bare der på pinden – skjul eller ej:
Her frontalt, der altid hos fugle ser lidt mærkeligt ud, da næbbet næsten forsvinder:
Jeg havde fingeren på aftrækkeren og her ses min ringe reaktionstid:
Hverken helt i fokus eller inden for rammen. Som det ses søgte fuglen desværre ikke direkte ned, men først lidt mod højre, hvor den åbenbart havde fået øje på et bytte i vandet. Jeg fik dog en lang række skud – bare uden fugl! Her første skud med fugl – hvor det hele for længst var overstået:
Rejen blev vendt og drejet før slugning. Her taget med 1/1000s, der akkurat giver lidt spor i vanddråberne:
Fuglen sad der vel 20 sekunder mere – og fløj så en kort runde i vigen. Jeg fik kun et enkelt brugbart skud på meget lang afstand:
Og mere så jeg ikke til den eller andre isfugle. Et enkelt forsøg var hvad der blev skænket mig denne morgen – og det lykkedes altså heller ikke denne gang at få det ønskede fangst- eller flugtfoto. Det er faktisk ret hårde odds – en position nærmere reden ville således være langt mere optimalt i forhold til antal forventede forsøg. Jeg ved bare ikke hvor den er!
Vi slutter med et par ganske almindelige havefugle, som jeg har forsømt fotomæssigt. En flot syngende bogfinke:
Og den flotte han af Rødstjert:
Arten yngler også i år tæt på sommerhuset og søger ofte føde tæt på et lille bed vi har indrettet med vilde blomster – der er nemlig rigeligt med insekter. Her et closeup med lidt godt til ungerne:
Og her en meget kort video af hannen med sit kald. Karakteristisk kan man vel næppe kalde det – det forveksles nemlig let med både bogfinke samt gransanger-kald:
Slut for denne gang. Om få dage rejser vi til Frankrig på sommerferie. Kommer den store kanon med? Måske!